Annonce
Faldskærmsudspringer alvorligt kvæstet i Nordsjælland
Kvæstet faldskærmsudspringer fløjet til Rigshospitalet med helikopter. Politiet kender ikke til hans tilstand.
En faldskærmsudspringer er kommet alvorligt til skade efter en ulykke ved Frederikssund tirsdag aften.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
– Vi får anmeldelsen klokken 20.26, fortæller vagtchefen, der kort efter klokken 21 endnu ikke kan sige meget om, hvad der er sket.
Annonce
Faldskærm svigtede
– Der er formentlig sket det, at hans faldskærm ikke har foldet sig ordentligt ud, siger han.
Annonce
Faldskærmsudspringeren er fløjet med helikopter til Rigshospitalet, men politiet kender ikke nærmere til hans tilstand.
Midt på aftenen kan politiet heller ikke sige noget nærmere om hans identitet.
Newsbreak har, uden held, forsøgt at få fat på Nordsjællands Politi.
/ritzau/