Falder om under live tv-show
Kæmpe drama i underholdningsprogram på svensk tv
Der udspillede sig pludselig voldsomme scener i live-showet 'Allsång på Skansen' på SVT tirsdag aften.
Blandt de optrædende var countrysangeren David Ritschard, og kort efter han havde givet sit første nummer faldt han om.
Båret fra scenen
Det skriver blandt andet Aftonbladet.
David Ritschard blev straks båret fra scenen og da showet kort efter blev genoptaget kunne programvært Pernilla Wahlgren heldigvis berolige publikum med, at den 34-årige stjerne var i gode hænder, og at han efter omstændighederne havde det godt.
Har det bedre
Pernilla Wahlgren fortæller, at hendes første tanke var at hjælpe David Ritschard på benene igen, da han faldt, men at hun så opdagede, at han var besvimet.
- Samtidig hørte jeg i mit øre, at programmet, skulle fortsætte, siger hun.
SVT har efterfølgende bekræftet overfor Aftonbladet, at David Ritschard nu har det bedre.