FAKTA: Sådan vil Dansk Folkeparti lukke Grimhøj-moskéen

Foto: Facebook
Offentliggjort Sidst opdateret

Dansk Folkeparti vil bruge to af grundlovens paragraffer til at stække en moské i Aarhus. Læs her hvordan.

Martin Henriksen, Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, vil have Rigsadvokaten til at undersøge, om en omstridt moské på Grimhøjvej i Aarhus kan forbydes med henvisning til grundloven.

Personer med tilknytning til moskéen har opfordret til drab på jøder og været med til at sende krigere til Islamisk Stat i Syrien og Irak, og derfor henviser Henriksen til paragraf 67, der handler om religionsfrihed, og paragraf 78, der handler om foreningsfrihed.

Læs her, hvad Dansk Folkeparti hæfter sig ved:

§ 67

* Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§ 78, stk. 2.

* Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Kilder: Grundloven og Ritzau

/ritzau/

Powered by Labrador CMS