Færre lever af offentlig hjælp

Hele 787.590 fuldtidspersoner mellem 16 og 66 år. Eller lige så mange, som der bor i Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding og Horsens by – tilsammen. Så mange herhjemme lever af enten dagpenge, førtidspension, efterløn eller anden offentlig overførselsindkomst. Lægges antallet af studerende, som modtager SU, til, er det nu 1.110.079 fuldtidspersoner herhjemme, som lever af penge fra det offentlige, viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Berlingske Business.

Det svarer til, at tæt ved hver tredje herhjemme eller helt præcist 29,9 procent af alle i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år, er på en eller anden form for offentlig forsørgelse. Tallet har været langt større og var eksempelvis oppe på 862.000 i begyndelsen af 2010, efter at dansk økonomi oplevede en yderst barsk nedtur i 2009, som kastede tusindvis af personer ud i ledighed.

Men siden er tallet faldet, og alene over det seneste år er antallet af overførelsesmodtagere faldet med 25.700 fuldtidspersoner.

Faldet har i nogen tid hængt sammen med, at langt færre end før går på efterløn, nok især på grund af de senere års stramninger på dette område. Men som noget nyt ses der nu også et fald i antallet af personer, der modtager kontanthjælp. Her er der et fald på tæt ved 9.500 personer siden nytår.

»Det hænger sammen med den kontanthjælpsreform, som trådte i kraft 1. januar 2014, og som blandt andet strammede kravene til unge. Reformen har betydet, at færre unge modtager kontanthjælp og nu er kommet i arbejde,« siger Erik Bjørsted, som er chefanalytiker hos AE-rådet.

Reformen af kontanthjælpsreglerne indførte også et gensidigt forsørgerkrav, så man ikke kan modtage kontanthjælp, hvis ens ægtefælle eller samlever har stor indkomst eller formue. Derfor er der givet en del, som er røget ud af kontanthjælpen af denne grund og nu må leve af hjælp fra familie eller andre.

»Men der er også flere, som er kommet i arbejde. Det er formentlig også en medvirkende årsager til, at færre er på kontanthjælp,« siger Erik Bjørsted.

Endelig er der også en del unge, der som følge af kontanthjælpsreformen har forladt kontanthjælpen for at begynde på en uddannelse, hvilket Erik Bjørsted betegner som »glædeligt.«

Cheføkonom Klaus Rasmussen fra Dansk Industri er enig og siger, at der af samme grund er behov for yderligere reformer herhjemme, som gør det vanskeligere at modtage offentlige ydelser.

»Der er taget fat på en del af disse områder de senere år. En af de største syndere har været efterlønnen, men her har stramningerne siden 1998 virket, så færre i dag vælger efterløn. Men der er behov for, at vi gør mere også på andre områder og med andre ydelser,« siger Klaus Rasmussen.

Han tilføjer, at beskæftigelsen blandt ældre er steget markant de senere år, fordi færre er gået på efterløn. Det er derfor ikke manglen på job, men fordi færre selv vælger efterlønnen, at udviklingen på dette områder er gået i den rigtige retning.

De samlede offentlige udgifter til overførselsindkomster eksklusive folkepension er på 190 milliarder kroner om året.

Lægges folkepensionen på tæt ved 120 milliarder kroner til, bliver det til 310 milliarder kroner. Det svarer til, at tæt ved en tredjedel af alle skatter og afgifter, som kræves op herhjemme, går til de mange danskere, der er på en eller anden form for offentlig forsørgelse.