Færre end ventet bruger boligjob-ordning

Især de mest velhavende danskere har brugt boligjobordningen, og generelt er ordningen mindre brugt end ventet

Langt færre danskere end ventet trækker regningen fra håndværkeren fra i skat. Nye tal fra Skatteministeriet viser, at langt færre end ventet bruger boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, oplyser DR Nyheder.

Danskernes brug af ordningen har genereret 1,6 milliarder kroner mindre, end det blev skønnet for 2013. Det svarer til 65 procent mindre end ventet.

Det er et godt argument for at droppe ordningen, mener regeringen. Men der er også andre tungtvejende grunde til at sløjfe statstilskuddet til håndværkerregningen.

– Vi kan se, at det er de mest velhavende danskere, der bruger ordningen, siger skatteminister Morten Østergaard (R) til dr.dk.

De nye tal viser, at 39 procent af personer med indkomster over 700.000 kroner bruger ordningen. Hvorimod tallet er 5,4 procent for personer med under 200.000 kroner i årsindtægt.

Regeringen lægger i sit finanslovsforslag ikke op til at ordningen bliver forlænget.

– Og det gør vi ikke, fordi vi ikke kan forstå, at folk som mig selv, der har råd til at hyre en håndværker eller rengøring, skal have støtte fra nogen af dem, der ikke har, til at gøre det, siger Morten Østergaard.

Men De Konservative og Venstre ser gerne, at ordningen bliver forlænget. Tallene fra Skatteministeriet får ikke den konservative finansordfører, Mike Legarth, til at opgive:

– Nej, slet, slet ikke. Vi ved jo godt, at regeringen er imod det her. De vil jo komme med alle mulige mærkelige synspunkter til, at det her ikke virker. Det er en forventet reaktion, siger han til dr.dk.

Boligjobordningen skaber nemlig beskæftigelse i den private sektor, siger Mike Legarth:

– Vi ved, at især de små virksomheder mangler arbejde. Og det kan vi hjælpe dem med med denne her ordning. Det her er jo ikke noget, vi vil proppe ned i halsen på folk. Det er et en mulighed, en hjælpende hånd til få gang i hjulene og få skabt den optimisme, der skal til.

Ordningen giver fradrag på cirka 31 procent af lønudgift og maksimalt 15.000 kroner årligt per person.

/ritzau/