Færre børn fra fattige familier bryder social arv

Er man født i en familie, der ligger nederst i det økonomiske samfundslag, er risikoen for at havne som mindrebemidlet voksen endnu større i dag, end den var for knap 20 år siden.

Det skriver Kristeligt Dagblad fredag på baggrund af en ny analyse af tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Til trods for et årelangt politisk fokus er den såkaldt negative sociale arv altså blevet forstærket de senere år, skriver Kristeligt Dagblad.

I analysen konkluderes det, at hvert tredje barn, der voksede op blandt de 20 procent fattigste familier i Danmark, selv er blandt de 20 procent fattigste som voksen.

Andelen af personer, der både tilhørte den fattigste del af befolkningen som barn og som voksen, er således steget fra at omfatte godt hver fjerde – 28 procent – i 2000 – til hver tredje – 33 procent- i 2018.

Paradoksalt

Lars Andersen, der er direktør i AE, kalder udviklingen paradoksal i lyset af, at “politikere i årevis har arbejdet for at nedbryde den sociale arv og sikre social mobilitet”.

Han anerkender, at social mobilitet selvfølgelig eksisterer, men konkluderer, at mobiliteten er blevet mindre.

I alt har tænketankens analytikere gennemgået 18 fødselsårgange fra 1965 til 1983 og set, hvilket indkomstlag deltagerne tilhørte, da de var 15 år og senere igen, da personerne var fyldt 35 år, skriver Kristeligt Dagblad.

Det er med andre ord i perioden 2000 til 2018, at den sociale arv er blevet forstærket.

– Vi bor stadig mere adskilt, og eksempelvis tanken om den samlende og blandede folkeskole er ikke så udbredt længere. Det er et problem, for det er via nabolag, venner, skole og foreningsliv, at vi skaber social mobilitet, siger Lars Andersen til Kristeligt Dagblad.

• Ny aftale kan koste dig 1300 årligt
• Fængsel: Dummere end politiet tillader