Annonce
Færger sejler igen mellem Rødby og Puttgarten
Scandlines har søndag morgen genoptaget sejladsen mellem Rødby og Puttgarten.
Det oplyser Scandlines i en pressemeddelelse.
Genoptagelsen sker, efter alle afgange mellem de to destinationer har været aflyst siden lørdag, da Femernsundbroen blev lukket på grund af stormvejret.
Annonce
Lørdagens storm Egon har i det hele taget sat sit aftryk på færgetrafikken i Danmark.
Stena Lines færgeafgange fra Frederikshavn er aflyst, mens Scandlines’ afgange på Gedser-Rostock-færgen først forventes at blive genoptaget søndag klokken 13.30. Hos Colorline blev afgange mellem Hirtshals og Larvik også sløjfet lørdag og forventes ligeledes først at blive åbnet igen tidligst søndag eftermiddag.
BNB