Færdig

Uffe Elbæk er fortid i Frie Grønne

Offentliggjort Sidst opdateret

Folketingsmedlem Uffe Elbæk har meldt sig ud af Frie Grønne.

Det oplyser partiet til B.T.

Elbæk har i forvejen meddelt, at han ikke genopstiller i forbindelse med næste folketingsvalg.

På det seneste har der været knas mellem Elbæk og Frie Grønne, efter at Elbæk talte for, at partiet skulle slå sig sammen med Grøn Alliance og Alternativet. Sidstnævnte parti har Elbæk som partistifter.

- Det er da trist

- Når et medlem ikke ønsker at være med i Frie Grønne længere, er det da altid lidt trist, siger Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, til B.T.

- Det kommer dog ikke som den store overraskelse, at Uffe ikke kan se sig selv i Frie Grønne, da det har været tydeligt gennem de seneste par år, at han ikke for alvor følte sig på rette hylde i Frie Grønne.

Uffe Elbæks blå bog

Her kan du for overblik over partistifter Uffe Elbæks meritter:

* Født den 15. juni 1954 i Ry.

Uddannelse:

* Studentereksamen, Aalborg Katedralskole, 1975.

* Højskoleophold, Krogerup Højskole, 1975.

* Socialpædagog, Peter Sabro Seminariet, 1982.

* Journalistisk tillægsuddannelse, Danmarks Journalisthøjskole, 1987.

Erhvervskarriere:

* 1982-1991: Grundlægger af og leder for Frontløberne i Aarhus.

* 1991-2006: Grundlægger af og rektor for Kaospiloterne i Aarhus.

* 2007-2009: Direktør for World Outgames.

* 2010: Grundlægger af strategifirmaet Change The Game.

Politisk karriere:

* 2001-2005: Medlem af Aarhus Byråd for De Radikale.

* 2001-2005: Formand for skole- og kulturudvalget i Aarhus Kommune.

* Siden september 2011 medlem af Folketinget for De Radikale, valgt i Københavns Storkreds med 2373 personlige stemmer.

* 3. oktober 2011: Udnævnt til kulturminister.

* 5. december 2012: Trækker sig som kulturminister efter flere sager, der har sat spørgsmålstegn ved hans habilitet.

* 17. september 2013: Forlader De Radikale og bliver løsgænger i Folketinget.

* 27. november 2013: Stifter det nye parti Alternativet.

* 23. februar 2015: Alternativet opnår det nødvendige antal underskrifter til at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

* 18. juni 2015: Partiet får med Elbæk i spidsen 4,8 procent af stemmerne ved folketingsvalget.

* Privat: Bor sammen med sin mand, Jens. Elbæk har en biologisk søn og to stedbørn fra to tidligere forhold.

- Og lad mig bare slå fast: Frie Grønne er Danmarks antiracistiske, solidariske og kompromisløse klimaparti, og det skal man naturligvis kunne se sig selv i til fulde, hvis man skal være medlem, siger Siddique.

Uffe Elbæk er fortid i Frie Grønne.
Uffe Elbæk er fortid i Frie Grønne.
Powered by Labrador CMS