Facebook-side skal afskrække asylansøgere
Et stigende antal asylansøgere får nordmændene til at lave kommunikationskampagner på de sociale medier for at holde flere asylansøgere på afstand.
Et stigende antal asylansøgere får nordmændene til at lave kommunikationskampagner på de sociale medier for at holde flere asylansøgere på afstand.
I Danmark forsøgte regeringen at afskrække fremtidige asylansøgere mod at søge til Danmark med traditionelle avisannoncer i udenlandske medier. Men i Norge går man nu mere moderne til værks og har lavet en ny Facebookside, der skal holde asylansøgerne på afstand, skriver norske Aftenposten ifølge DR.
”Stricter asylum regulations in Norway” hedder siden, der informerer om kommende asylstramninger i Norge, ligesom tilfældet var med de danske annoncer, der blev bragt i aviser i Libanon.
»Med siden ønsker vi at give korrekt og nøgtern information. Men det er ikke ligefrem et »Welcome to Norway«,« siger statssekretær Jøran Kallmyr fra Fremskrittspartiet til Aftenposten.
Facebooksiden kommer efter et stigende antal asylansøgere er kommet til Norge i den sidste tid, heraf mange som krydser grænsen fra Rusland.
Ligesom i Danmark har annonceringsmetoden vakt stærke følelser, og blandt andre den norske afdeling af Amnesty International har udtrykt kritik.
»Det er helt uforsvarligt at sende mennesker tilbage til disse lande. Der er intet, der tyder på, at det vil kunne lade sig gøre inden for en overskuelig fremtid, siger Beate Ekeløve-Slydal,« som er politisk rådgiver i Amnesty, til Aftenposten.
Udover Facebook har den norske regering har også taget det sociale medie Twitter i brug som led i en lignende kommunikationskampagne.