Facebook giver 180 millioner kroner til Trump

Donald Trump blev efter stormen på Kongressen udelukket fra Facebook. Meta indgår forlig med præsidenten

Historien Om Facebook
Historien Om Facebook
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
00:00
/
00:49
LIVE
Kilde: Newsbreak.dk
Offentliggjort

SAGEN KORT: Facebook giver 180 millioner kroner til Trump

Meta har indgået et forlig med USA's tidligere præsident Donald Trump, efter at han i 2021 lagde sag an mod Facebook for at have udelukket ham fra platformen efter stormen på Kongressen.

Som en del af forliget skal Meta betale 25 millioner dollar, hvoraf størstedelen vil finansiere Trumps fremtidige præsidentbibliotek, mens resten dækker advokatomkostninger.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Meta har indgået et forlig med USA's præsident, Donald Trump, efter at Trump i 2021 lagde sag an mod Facebook, der havde udelukket ham fra det sociale medie efter stormen på Kongressen.

Det oplyser Meta, der er moderselskabet bag de sociale medier Facebook og Instagram, natten til torsdag.

Som led i forliget skal softwarevirksomheden betale 25 millioner dollar - lige knap 180 millioner kroner.

Præsidentbibliotek 

Ifølge personer med kendskab til aftalen vil størstedelen af pengene - 22 millioner dollar - gå til at finansiere Trumps fremtidige præsidentbibliotek. Det resterende beløb skal blandt andet dække advokatomkostninger.

Meta mener dog ikke at have gjort noget forkert i forbindelsen med udelukkelsen af Trump, der skete dagen efter stormen på Kongressen den 6. januar 2021.

Mens præsidentens tilhængere var i færd med at storme Kongressen, lagde Trump en video op på Facebook.

- Vi elsker jer, I er meget særlige, lød det blandt andet fra Trump i videoen.

Meta indgår forlig med Trump efter at have udelukket Trump fra Facebook og Instagram. Metas direktør, Mark Zuckerberg, deltog i Trumps indsættelse som præsident 20. januar.

Fem personer mistede livet 

Under og efter optøjerne døde i alt fem personer. 

Facebook vurderede efterfølgende, at der var "for store risici" forbundet med at lade Trump benytte det sociale medie.

Også det sociale medie Twitter - der i dag hedder X - og videoplatformen YouTube udelukkede i en periode Trump fra deres platforme.

Trump kritiserede efterfølgende de sociale medieplatforme for suspenderingen af sine konti.

Truth Social 

I november 2021 lancerede han sit eget sociale medie, Truth Social. Han kaldte ved den lejlighed platformen for en aktivistisk kamp mod "de tyranniske store tech-virksomheder".

Donald Trump blev igen lukket ind i varmen hos Meta i januar 2023, hvor han fik adgang til sine konti på henholdsvis Facebook og Instagram.

Den seneste tid er Meta-direktør Mark Zuckerberg flere gange blevet set i selskab med præsidenten. Han deltog blandt andet ved Trumps indsættelse som præsident 20. januar.

Powered by Labrador CMS