Få svaret: Derfor var hest skamferet

Det er ikke denne hest, der er død ved mishandling. Det er hesten på en mark i Horsens heller ikke. Arkivfoto: Elo Christoffersen
Offentliggjort Sidst opdateret

Det var ikke mishandlere, der stod bag mystisk scenarie, hvor en hest var blevet frarøvet penis, øje og endetarm.

En 15-årig pige har ganske givet fået et chok, da hun så sin hest død og skamferet på en mark.

Blandt andet manglede hesten penis, endetarm og et øje. Et makabert syn, har det uden tvivl været.

Embedsdyrlæge og politikreds har siden arbejdet hårdt for at kortlægge det skræmmende forløb, og det er der nu konkluderet på.

Konklusionen er – i forhold til de første meldinger om skamfering med kniv – noget overraskende.

Naturlig død – dyrs skamfering

Hesten er formentlig død af alderdom og ikke mishandling, og derefter har naturen gået sin gang – så at sige.

– Dyrlægen mener, at hesten er død på naturlig vis, og at dyr efterfølgende har bidt i dyret. Det er ifølge embedslægen ikke ualmindeligt, at døde dyr lider den skæbne, fordi rovdyr går efter bløddelene, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

 

Powered by Labrador CMS