Få penge for at tage på stranden med et formål

Miljøstyrelsen deler ud, til dem der vil arbejde.

Hvis man vil hjælpe med at rydde op på danske strande, kan man søge om tilskud til det. Genrefoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Mens du praktiserer social afstand og sørger for at få frisk luft, kan du passende slå et smut forbi din lokale strand og samle skrald. Miljøstyrelsen opfordrer i en pressemeddelelse danskere til at gøre netop dette, og har du brug for en guleord, så er der en økonomisk en af slagsen til dem, der søger og får støtte.

Til og med den 20. april kan danskere, i form af individer og grupper, søge penge fra en pulje, der går til dem, der ønsker at rydde op på landets strande.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Der er afsat 3,6 millioner kroner til uddeling i 2020, og man kan søge op til 500.000 kroner per projekt. Du kan læse mere om, hvordan du søger, hos Miljøstyrelsen. 

Miljøstyrelsen skriver, at tusindvis af danskere allerede er igang med at samle skrald i naturen, og det er man glade for.

– Det er glædeligt, at mange danskere allerede er i fuld gang med at samle skrald. Og vi håber, at mange vil søge strandoprydningspuljen, så vi også i fremtiden kan få fjernet affald fra strandene, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Nina Espegaard Hassel, i pressemeddelelsen.

Man kan eksempelvis søge om tilskud til indkøb af skraldeposer og gribetænger.

Powered by Labrador CMS