Få kongelige møbler hjem i stuen

Der er både et flot, forgyldt møblement og et majestætisk middagsbord i kataloget, når Bruun Rasmussen Kunstauktioner sælger ud af royale møbler

Dette flotte forgyldte møblement, der består af i alt fire stole og sofaen, har stået på Bernstorffs Slot og har tilhør Christian IX. Det er vurderet til 75.000-100.000 kroner.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er med et markant, kongeligt aftryk, når Bruun Rasmussen Kunstauktioner onsdag den 2. marts svinger hammeren i Bredgade i København.

I auktions-kataloget finder man nemlig en række møbler, som har bevidnet det liv, der har udspillet sig blandt kongelige på Bernstorff Slot og Amalienborg Slot i slutningen af 1800-tallet.

Fascinerende historier

Nogle af dem har for eksempel tilhørt kong Christian IX.

- De møbler, vi sætter på auktion hos Bruun Rasmussen, har ofte fascinerende historier, og denne gang er bestemt ingen undtagelse, lyder det fra Henrik Schleppegrell, vurderingsekspert og leder i afdelingen for ældre møbler hos Bruun Rasmussen.

Har stået i Frederik VIII’s palæ

Han fortæller, der blandt meget andet er tale om et flot forgyldt møblement, der har tilhørt Christian IX på Bernstorffs Slot, og som er vurderet til 75.000-100.000 kroner. 

Desuden et smukt udført mahognibord, som først har stået i Frederik VIII’s palæ på Amalienborg Slot og senere i Prinsesse Thyras ejendom lige ved siden af. 

Det smukke maghonibord, der har stået i Frederik VIII’s palæ på Amalienborg Slot.
Det smukke maghonibord, der har stået i Frederik VIII’s palæ på Amalienborg Slot.

Alle de kongelige møbler kommer under hammeren onsdag den 2. marts kl. 14 i Bruun Rasmussen Kunstauktioners lokaler i Bredgade i København. 

De kan opleves på Bruun Rasmussens eftersyn fra den 24. – 28. februar.

Se hele auktionskataloget her.

Powered by Labrador CMS