Evakuering af Københavns Lufthavn ophævet

Evakuering af Københavns Lufthavn ophævet

Foto: JONATHAN NACKSTRAND/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Terminal 3 i Københavns Lufthavn er igen åbnet. Det bekræfter Københavns Lufthavn over for Berlingske Nyhedsbureau.

Ifølge Københavns Politi blev der i terminalen overhørt snak om en mulig bombe blandt passagerer, der var igang med at checke deres baggage ind, der fik politiet til at rømme terminalen.

Politiet har efterfølgende gennemsøgt kufferterne i terminalen, men der ikke fundet spor af bomber. Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

I forbindelse med evakueringen blev metro- og togtrafikken til lufthavnen midlertidigt stoppet. Metroen kører nu igen planmæssigt.

Episoden kommer samme dag, som Rigspolitiet har hævet sikkerhedsniveauet i Danmark til det næsthøjeste trusselsniveau. Det sker i kølvandet på terrorangrebene i Paris i fredags, hvor 129 personer mistede livet.

BNB

Powered by Labrador CMS