Etårig pige voldtaget og stukket ned af familemedlem
Det er en af de værste sager, politiet nogensinde har set.
En etårig pige er blevet seksuelt misbrugt og skåret i af et kvindeligt familiemedlem og hendes kæreste.
– Jeg har erfarne betjente og hospitals personale, der alle er enige om, at det her en af de værste sager de nogensinde har set, hvis ikke den værste, siger sheriffen i Bexar County Texas Javier Salazar.
Familiemedlem stod bag
To mennesker er blevet anholdt efter at have seksuelt misbrugt den etårige pige. Salazar fortæller, at betjente og redningspersonale blev sendt ud til et hjem i San Antonio i den amerikanske stat Texas klokken 9 nytårsaftensdag. Politiet havde fået en anmeldelse om et barn, der var blevet bidt af en hund. Det skriver det amerikanske medie WJLA.
Da de kom ud til hjemmet, fortalte en mand der boede i huset, at den etårige pige havde forladt huset om aftenen og var blevet angrebet af hunde.
Efterforskere udspurgte manden og en kvindelig slægtning til barnet. De fandt hurtigt ud af, at hvad de fik fortalt ikke stemte overens med gerningsstedet og beviserne. Det blev i stedet konkluderet, at pigen havde lidt “ekstremt seriøse og livstruende sår, der passede med et brutalt seksuelt overfald og flere knivsår”.
Skåret i kønsdelene
Barnet blev omgående sendt på hospitalet og er nu i en stabil tilstand. Hospitalspersonale har fortalt det lokale politi, at skaderne ikke stemte overens med hundebid, og det blev konkluderet, at den lille pige var blevet seksuelt overfaldet og havde været udsat for flere bevidste knivstik mod de intime dele af hendes krop.
– Barnet er blevet stukket i den ovre del af hendes krop men også i hendes private dele, fortæller sheriffen og fortsætter:
– På det her tidspunkt er den lille piges skader ret alvorlige. Jeg kan ikke engang begynde at beskrive graden af ondskab, der kan ses i den her forbrydelse.
Hundene er uskyldige
Hundene blev fjernet fra hjemmet, men men undersøgelser viste overhovedet ingen tegn på aggressivitet hos dem. På baggrund af beviserne er både manden og kvinden blevet anholdt.
– De to anholdte er i et forhold, fortæller Salazar, da han blev spurgt, om de tiltalte var i familie med hinanden.
Manden er blevet identificeret som 23-årige Isaac Andrew Cardenas. Han er blevet tiltalt for alvorligt seksuelt overgreb på et barn. Hans kaution er sat til 2,1 millioner kroner. Kvinden er blevet identificeret som 22-årige Crystal Herrera. Hun er blevet tiltalt for legemlig skade på et barn grundet undladelse.
– Der er nogle sager, vi tager med os. Der får os til at ligge søvnløse om natten. Det her er en af de sager, afslutter Salazar.