Et spor genåbnet på Sydmotorvejen

Arkivfoto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Et spor er nu genåbnet på motorvej E47 i sydgående retning, efter at begge spor tidligere på eftermiddagen var spærret på grund af en trafikulykke.

Ulykken skete ifølge bt.dk, da en personbil pludselig standsede på motorvejen, fordi bilisten ville tørre dug af forruden. Det fik to lastbiler til at kollidere. En person måtte skæres fri, men er ifølge bt.dk ikke i livsfare.

Ulykken betød, at det sydgående spor ved frakørsel 33 Lellinge har været spærret siden omkring klokken 14.30. Men oprydningen er nu så langt, at politiet har genåbnet det ene spor.

Det er endnu uvist, hvornår det andet spor genåbner, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

BNB

Powered by Labrador CMS