Hvad kan man selv gøre mod stivkrampe?
Sørg for at vaske sår omhyggeligt med vand og sæbe. Søg læge ved større eller beskidte sår – og bliv om nødvendigt genvaccineret.
Et lille prik kan forhindre dig i at ende som manden på billedet
Stivkrampe ses heldigvis utroligt sjældent i Danmark - på grund af vaccinationsprogrammet.
Det er en af de mest kendte sygdomme herhjemme, stivkrampe. Men faktisk er det også en helt utroligt sjælden sygdom i Danmark, hvor der ifølge sundhed.dk kun ses et enkelt tilfælde hvert tiende år.
Og hvorfor er sygdommen så så sjælden i Danmark, spørger du? Jo, det er fordi vaccination mod stivkrampe indgår i børnevaccinationsprogrammet – og langt de fleste tager imod den.
Annonce
Der skal genvaccineres mod stivkrampe hvert 10. år – og har du engang slået dig på et rustent søm, fået jord i et sår eller lignende, så er du sikkert også blevet tilbudt et nyt skud vaccine hos lægen.
Det skal man være glad for – for i hele verden er der hvert år omkring en million tilfælde af stivkrampe, der på latin hedder tetanus, og den er altså alvorlig.
Hvordan får man stivkrampe?
Annonce
Klassikeren er jo, at man træder på et rustent søm eller bliver bidt af en hund, der kan give sygdommen, hvis man ikke er vaccineret mod stivkrampe.
Bakterierne kommer ikke ind i kroppen gennem normal hud. Der skal være en skade eller sygdom, som medfører, at bakterien kan trænge ind i kroppen. Der er forskellige måder, dette kan ske på: Sår, som er forurenet med jord eller dyreekskrementer, er den mest almindelige smittemåde
Symptomer på stivkrampe
Sygdommen skyldes bakterien Clostridium tetani. Det er en anaerob bakterie, og bakterien danner et giftstof, der giver anledning til symptomerne på stivkrampe.
Der går ifølge min.medicin ofte 1-2 uger fra infektionstidspunktet, til symptomerne kan mærkes og man kan stille diagnoser.
Hvordan føles stivkrampe?
Ifølge sundhed.dk får man smerter, som efterfølges af muskeltrækninger og senere egentlige kramper i de omkringliggende muskler, hvis man bliver smittet med sygdommen, der hæfter sig til nervetråde i såret og transporteres via nervebanerne til hjerne og rygmarv.
Efterhånden vil kramperne sprede sig videre til andre muskelgrupper i kroppen, særligt til ansigtet, ryg og maveregionen og altså ramme resten af kroppen.
Er stivkrampe farligt?
Sent i forløbet vil meget smertefulde kramper kunne fremprovokeres af selv de mindste stimuleringer. I alvorlige tilfælde bliver vejrtrækningsmuskulaturen ramt, og personen kan dø fordi man ikke kan trække vejret, skriver sundhed.dk.
Enhver påvirkning fra omgivelserne som lys, lyd og berøring kan udløse livstruende kramper i struben, der giver vejrtrækningsbesvær.
Vigtigt med gen-vaccination mod stivkrampe
Stivkrampevaccinationen holder ikke evigt – og derfor bliver man i Danmark tilbudt gen-vaccination.
Børn i Danmark bliver vaccineret når de er tre, fem og 12 måneder gamle – og igen når de er fem år.
Derefter anbefaler man, at blive vaccineret 10. tiende år, for ikke at kunne få infektionen. For hvis der går mere end 10 år, holder den ikke. Hvis man får sår, der er så store, at man er nødt til at opsøge læge eller skadestue, anbefales revaccination, da tidligere vaccinationer ikke har effekt længere.
FAQ om stivkrampe
Hvor mange får stivkrampe?
Det gør omkring en million mennesker verden over årligt. Men kun én dansker hvert 10. år.
Hvornår skal man vaccineres mod stivkrampe?
Det skal børn, når de er tre, fem og 12 måneder gamle, og igen når de er fem år. Derefter anbefales det hvert 10. år, eller hvis man får et stort sår.
