Et hav af Skittles på motorvejen: Politiet måtte tage sig til hovedet

Politiet måtte tage sig til hovedet, da de fandt flere hundrede tusinder af Skittles på motorvejen.

Flere hundre tusinder af Skittles blev spildt på en motorvej. Klik videre for at se flere billeder af mysteriet.Foto: Dodge County Sheriff’s Office
Flere hundre tusinder af Skittles blev spildt på en motorvej. Klik videre for at se flere billeder af mysteriet.Foto: Dodge County Sheriff’s Office
Offentliggjort Sidst opdateret

Den her historie starter med Skittles, men ender med køer.

En landkommune i den sydøstlige del af Wisconsin havde et sødt pink mysterium. Hundredtusinder af røde Skittles blev nemlig fundet på en motorvej i Dodge County. Og ingen vidste, hvor de kom fra.

Bruger slik som vejsalt

Sheriffen var ikke i tvivl om, hvad han havde med at gøre.

– Der er ikke noget lille “S” på dem, men du kan helt tydeligt lugte, at det er Skittles, fortæller sheriffen Dale Schmidt.

Det var et stort mysterium, hvor slikket kom fra, eller hvor det var på vej hen. Men vejarbejdere siger, at slikket faktisk var en hjælp, da vejene havde været glatte de sidste par dage. Så næste gang du løber tør for salt, ved du hvad du kan bruge i stedet. De tusindvis af små stykker slik hjalp nemlig mod isen.

Så der kom alligevel noget godt ud af den mærkværdige situation. Men det bliver endnu bedre.

Fodrer køerne med slik

Sherifkontoret har nemlig nu fundet ud af, at slikket, der faldt af en lastbil, skulle være blevet brugt som foder til køer! Ja, man fodrer køer med slik – og man har gjort det i årevis.

En tidligere landmand har fortalt CNN, at slikproducenter og bagerier tit sælger anden sorterings-varer til at blive brugt som kvægfoder, da det kan bruges som billige kulhydrater.

Praksissen er blevet brugt i årtier, men i 2012 blev det for alvor populært, da majspriserne var skiftende og kvægbønder ledte efter en billigere måde at fodre deres køer og andre husdyr.

– Det er en meget god måde for producenter at reducere foderomkostninger og sørge for billigere mad til forbrugerne, fortæller Ki Fanning, der er kostvejleder.

Jordbærslik til køer – jordbærmælk?

Okay, fair nok. Men er det sundt for køerne at afvist slik, småkager og drys til is bliver blandet i det hø, de får? Og er det sundt for os, nu hvor vi spiser dem bagefter?

– Jeg synes, det er en udmærket diæt, siger John Waller, der er en professor i dyr og fortsætter:

– Det sørger for, at slikket ikke ender i deponering, og det er en god måde at få næringsstoffer i køerne. Alternativet ville være at opbevare slikket et sted.

At køerne bliver fodret med Skittles var et chok for lokalbefolkningen, efter de så sherifkontorets Facebookopslag om mysteriets opklaring. Nogle var rasende over det, men der var også dem, der tog det lidt mere humoristisk.

– Jordbær skittles = Jordbærmælk? Var der en der skrev.

Powered by Labrador CMS