Espersen: Jeg kommer aldrig tilbage
Værdipolitik og lavere marginalskat er blandt de aftryk, Lene Espersen selv er mest stolt af.
Når Lene Espersen i slutningen af denne måned går ud af døren på Christiansborg for sidste gang som folketingsmedlem, er det et endegyldigt farvel til dansk politik. Det fastslår den 49-årige nordjyske politiker fast.
– Ja, jeg kan helt udelukke et comeback. Mit farvel til politik er endegyldigt, siger hun til Ritzau.
Hendes farvel til politik kommer på et tidspunkt, hvor der er mindre end ét år til næste folketingsvalg. Alle meningsmålinger tyder på, at blå blok igen kommer til at sidde med regeringsmagten.
Men en topministerpost er ikke mere tiltrækkende for Lene Espersen end direktørposten i Danske Arkitektvirksomheder, som hun nu skal står i spidsen for, er, siger hun.
– Det er selvfølgelig en afgørende faktor, at jeg har prøvet alt i dansk politik. Det er meget få forundt at sidde 20 år i Folketinget og endnu færre forundt at sidde 10 år i regering, hvor jeg blandt andet var vicestatsminister, udenrigsminister og en af de længst siddende justitsministre nogensinde.
– Jeg er nået frem til, at der ikke er mere i dansk politik, jeg skal prøve, og derfor har jeg valgt at sige ja til nye udfordringer, siger hun.
Lene Espersen blev valgt til Folketinget i 1994 og blev fem år efter sit partis politiske ordfører. Siden blev det til adskillige ministerposter og en formandspost hos Det Konservative Folkeparti.
Men meget er ændret i dansk politik siden 1994, herunder det pres, som politikerne er udsat for fra eksempelvis medier, og det har Lene Espersen også mærket på egen krop.
Men hun har ikke tænkt sig at klynke.
– Når man er toppolitiker har man utrolige muligheder for at påvirke samfundsindretningen, og en del af den pris er, at der er et stort offentligt fokus på os, og at man står til ansvar for alle sine gerninger – både de gode, men også dem, der bliver kritiseret, siger hun.
Lene Espersen fremhæver selv sine værdipolitiske aftryk som justitsminister samt sænkningen af marginalskatten som nogle af hendes vigtigste konservative fingeraftryk på dansk politik.
/ritzau/