Esbjerg-sejr sender FC Vestsjælland i 1. divsiion

Foto: Claus Fisker/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

FC Vestsjælland må efter to sæsoner i Superligaen tilbage i 1. division. Det står klart, efter at holdet i næstsidste runde søndag tabte 1-2 ude mod den direkte rival Esbjerg.

Grækeren Apostollos Vellios bragte gæsterne foran efter et kvarter, men hollandske Mick van Buren sørgede med to mål i anden halvleg for Esbjerg-triumf.

Sejren betyder, at Esbjerg er syv point foran FC Vestsjælland inden sidste spillerunde, og dermed kan sjællænderne ikke længere nå vestjyderne.

I de øvrige kampe spillede Randers 1-1 mod Brøndby, og dermed er de blå-gule forstadskøbenhavnere sikre på at få bronzemedljer inden sidste runde. Alexander Fischer bragte hjemmeholdet foran, men Riza Durmisi udlignede til sidst for Brøndby.

Sidste sæsons mestre, AaB, vandt 2-1 i Silkeborg, som dermed rykker ud af Superligaen uden at få en eneste hjemmesejr.

Sølvvinderne FC København vandt 2-1 ude over Sønderjyske, der undervejs blev reduceret til ni mand. Hobro og OB spillede 2-2, mens FC Nordsjælland på et mål af Emiliano Marcondes vandt 1-0 over de nykårede mestre, FC Midtjylland.

Powered by Labrador CMS