Eritrea ansøgninger styrtdykker
I august søgte 606 eritreere asyl i Danmark, mens tallet i november blot var på 64.
Antallet af asylansøgere fra Eritrea er faldet kraftigt, siden myndighederne i august satte fokus på en stærkt stigende tilstrømning fra det østafrikanske land og asylbehandlingerne midlertidigt i bero.
I august søgte 606 eritreere asyl i Danmark, mens tallet i november blot var 64. Det svarer til et fald på 89 procent. Det fremgår af nye tal fra Udlændingestyrelsen.
Antallet af asylansøgere steg voldsomt gennem årets første otte måneder. Det gik i august Udlændingestyrelsen til at igangsætte en såkaldt fact finding mission, som daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) bifaldt.
Den har siden resulteret i en rapport, der har været genstand fra voldsom kritik og debat i de seneste uger. Alt imens er antallet asylansøgere fra Eritrea faldet voldsomt. Alene fra oktober til november er antallet faldet med 80 procent.
I alt søgte 1106 personer asyl i Danmark i november. Det er det laveste antal ansøgere siden juni.
Også antallet af syrere, der har søgt asyl i Danmark, falder. 580 syrere søgte asyl i november. Det er det laveste antal siden juni. Den syriske tilstrømning toppede i november med 1960 ansøgere. Siden da er der altså sket et fald på mere end 70 procent.
14.042 personer har søgt asyl i Danmark i løbet af 2014.
/ritzau/