Erik Clausen åbner påske-udstilling
Filmmanden, gøgleren og multikunstneren Erik Clausen åbner spændende Påskeudstilling i Ebeltoft med egne og andre anerkendte kunstneres værker til fordel for gadebørn
Lørdag den 28. marts klokken 14.00 åbner Erik Clausen udstillingen fra Nairobi til København med egne værker og værker af anerkendte kunstnere.
Kunstnerne støtter gennem salget AWE – Association for World Education and Humanity Kenya, som blandt andet støtter uddannelse af gadebørn i Nairobi – herunder elever på Sct. John’s Primary school i Nairobis slumkvarter Kibari. Skolen har cirka 900 elever.
De vil også på udstillingen være muligt at ”adoptere” et barn fra skolen ved at støtte elevens undervisning, materialer med mere med 200 kroner per måned og få løbende kontakt med eleven, som forstår engelsk. Der er fotos af 60 fattige børn fra skolen på udstillingen.
Der vil være repræsentanter for AWE til stede ved ferniseringen, hvor man også kan erhverve ”Fine Art Prints” med Karen Blixen motiver, Kronprinseparret, samt fotos med certifikat fra John Lennon og Yoko Onos besøg på ”Æ Verensuniversitet” i Skyum Bjerge, da parret i 1970 var på besøg. Certifikatet er underskrevet af nu afdøde Aage Rosendahl Nielsen, som startede ”Æ Verdensuniversitet”.