Erhvervsskoler taber til prestigefyldte gymnasier

Skal man fremover have mindst 2, 4 eller 7 i matematik og dansk for at gå på gymnasiet?

Debatten om adgangskrav er kogende, og flere frygter, at erhvervsuddannelserne vil miste prestige og dermed elever, hvis karakterkravet til gymnasierne bliver højere end det to-tal i dansk og matematik, det i dag kræver at blive anlægsgartner, maskinsnedker eller mediagrafiker.

Forskningschef Carsten Beck fra Instituttet for Fremtidsforskning er ikke i tvivl om, at højere krav til gymnasiet vil øge prestigen ved at blive gymnasieelev – på bekostning af erhvervsuddannelserne.

»Selvfølgelig stiger prestigen der, hvor kravene er højest. Og hvis man får stigmatiseret erhvervsuddannelse som noget, man kan tage, hvis alt andet kikser, så risikerer man, at de uddannelsesretninger bliver ringeagtet og prioriteret lavt,« siger Carsten Beck.

Selv om forskningschefen godt kan se noget fornuftigt i at hæve adgangskravet gymnasierne for at styrke fagligheden, tvivler han på, at det er en god idé:

»Jeg er bekymret for, at erhvervsskolerne kommer til at hænge i bremsen på grund af prestigespørgsmålet. Risikoen er der i hvert fald.«

Rektorerne på landets gymnasier er uenige om, hvorvidt danske skoleelever fremover skal leve op til et bestemt karakterkrav for at komme i gymnasiet. I en rundspørge foretaget af Berlingske blandt 55 rektorer siger godt halvdelen, at der bør indføres et optagelseskrav i dansk og matematik, og af fortalerne vil knap tre ud af fire have et karaktergennemsnit på mere end 2.

Det møder kritik fra Danske Skoleelever, hvor formand Miranda Dagsson netop påpeger, at det vil gøre det mere prestigiøst at vælge en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse.

»Det er en helt forkert vej at gå, fordi prestigen ved at gå på et gymnasium bliver højere, hvis karakterkravet bliver højere,« siger Miranda Dagsson.

På Christiansborg er de Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod (R) enig med elevformanden. Hun vil ikke være med til at sende signaler om, at den ene uddannelse er vigtigere end den anden.

»Det er vigtigt for os i Radikale Venstre og i regeringen, at vi sætter det samme karakterkrav til gymnasierne som til erhvervsuddannelserne. Vi skal sende et signal til de unge og ikke mindst deres forældre om, at uddannelserne er lige vigtige,« siger ordføreren og frygter at, at færre vil vælge erhvervsskolerne, hvis de kan leve op til gymnasiets højere karakterkrav.

Det forholder man sig helt anderledes til i Venstre, der kræver et karaktergennemsnit på 4 fra folkeskolens afgangseksamen.

»Det er et vigtigt signal at sende til unge mennesker, som vil på gymnasiet, at det er et trin på stigen til at få en videregående uddannelse. Derfor stiller den selvfølgelig helt andre boglige krav, end en erhvervsuddannelse gør,« siger undervisningsordfører Peter Juel Jensen (V).

Liberal Alliances uddannelsesordfører, Merete Riisager (LA), fastslår, at det er helt afgørende at hæve niveauet i gymnasiet.

»I dag sender gymnasiet unge videre til de videregående uddannelser, der end ikke kan stave eller regne korrekt. Og en betragtelig del af de unge mennesker, der går i gymnasiet, ender i en grøft efter endt uddannelse uden udsigt til nogen sinde at gøre brug af deres gymnasieuddannelse,« siger ordføreren fra LA, der vil indføre et krav om et karaktergennemsnit på 7 for at komme i gymnasiet.