Er kvinder virkelig kodet til at leve længere?

Hvis rygning aldrig var blevet opfundet, ville vi ikke alene leve længere.

Forskellen på mænds og kvinders forventede levealder ville også være mindre.

Og måske ville forskellen forsvinde helt, hvis ikke mænd havde andre uheldige tilbøjeligheder. For eksempel at gå for sjældent til læge og at foretage sig dumme, farlige ting i de unge år – måske for at gøre indtryk på kvinder.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Artiklen fortsætter under videoen

Sådan sammenfatter hollænderen Maarten Wensink, adjunkt i epidemiologi, biostatistik og biodemografi ved Syddansk Universitet, i folkelige vendinger resultaterne fra et nyt studie af sammenhængen mellem køn, rygning og forventet levealder, som han har udarbejdet i samarbejde med kollegaen Jesus-Adrian Alvarez, og som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Public Health.

– Forskellene i forventet levealder ændrer sig over tid og fra land til land. Men når man sammenligner data fra alle, der er døde over en periode på 65 år, og ser på rygnings betydning for levetiden for mennesker mellem 50 og 85 år, bliver det tydeligt, hvor stor en rolle rygning spiller for forskellen mellem mænd og kvinder, siger Maarten Wensink, der blandt andet fra Verdenssundsorganisationen, WHO’s database har hentet data om alle døde i Europa, Nordamerika og Oceanien i perioden 1950-2015.

I galleriet ovenfor kan du se generelle gode råd til, hvordan du kan få et længere liv.

Flere mænd røg

Forskellen i forventet levealder mellem mænd og kvinder toppede med omkring fire-fem års forskel i 1980’erne. Det hænger sammen med, at i de generationer, som døde i de år, var der mange flere mænd end kvinder, der røg.

Siden har kønsforskellen i rygning og forventet levealder jævnet sig mere ud. Først fordi kvinder – ikke mindst i Danmark – overtog mænds livsstil. Siden har begge køn forbedret livsstil, fortæller Maarten Wensink:

– Danmark er berømt for at have haft en femme fatale-kohorte af kvinder født i mellemkrigstiden, som røg og drak næsten lige så meget som mænd, hvilket bevirkede, at danske kvinders forventede levealder ikke steg i perioden 1975-1995, siger han.

Både mænds og kvinders forventede levealder er generelt stigende, men der var altså en årrække, hvor kurven for danske kvinder fladede ud, mens den tilsvarende kurve for svenske kvinders levealder viste fortsat stigning.

Forskellen er blevet mindre

I dag er forskellen i forventet levealder omkring to år i kvinders favør, og adjunkten vurderer, at hvis rygning kunne tages helt ud af regnestykket, ville den være nede på halvandet år.

– Uden rygning svinder forskellen ind, men noget bliver tilbage. Her har man traditionelt haft en antagelse om, at kvinder bare har en biologisk fordel. Men måske er vi kommet til at forklare det hele baglæns, fordi vi har været vant til, at kvinder levede længere end mænd på grund af rygning. Det kan være, at denne biologiske fordel mest er, at mænd har mere testosteron og adrenalin i kroppen og derfor er tilbøjelige til at gøre mere farlige ting, siger Maarten Wensink.

• Dit tandkød afslører farlige tendenser
• Drop kaffen! Så vilde fordele er der

Henrik Brønnum-Hansen er lektor ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor han arbejder med statistik for forventet levetid blandt andet i forhold til social ulighed. Han er enig i Maarten Wensinks vurderinger, men kun til et vist punkt.

– Der er ingen tvivl om, at rygning er en vigtig del af forklaringen på forskellen mellem de to køn, men jeg mener ikke bare, at vi kan afvise biologien, siger Henrik Brønnum-Hansen.

Han tilføjer, at når man studerer forventet levealder i forhold til socioøkonomisk baggrund, står det for begge køn frem, at ufaglærte gennemsnitligt lever kortere end mennesker med en uddannelse.

Og i den sammenhæng siger man som tommelfingerregel, at dårlig livsstil er halvdelen af forklaringen:

– Der er mange faktorer, som spiller ind. Og jeg vurderer, at både biologien, det lokale miljø, man lever i, arbejdsmiljøet og den personlige livsstil har betydning.