Annonce
Er klorokin et mirakelmiddel mod corona?
Lægemidlet bliver hyldet som behandling mod coronavirus, men der er ikke meget evidens bag.
I øjeblikket stiger efterspørgslen på malaria-midlet klorokin dramatisk.
Det sker dels, fordi mange medier har bragt en historie om et fransk forsøg, som tyder på, at klorokin har en effekt mod ny coronavirus, og fordi præsident Donald Trump for nyligt anbefalede lægemidlet som en mulig ‘mirakelkur’. Det skriver Videnskab.dk.
Artiklen fortsætter under videoen
Annonce
Frankrig har tilmed netop tilladt brugen af klorokin mod de værste tilfælde af COVID-19.
Advarer mod det
Men der er nogle alvorlige problemer med det franske studie. Derfor er der stadig kun meget begrænset evidens for virkningen af klorokin mod sygdommen COVID-19, og danske forskere advarer nu mod, at privatpersoner gør brug af lægemidlet.
Annonce
Det skriver videnskab.dk, der bringer en oversigt over, hvordan studiet er udført.
Herhjemme i Danmark er der ændret praksis, så almene læger ikke længere kan udskrive recepter på lægemidlet, og det er dermed kun speciallæger, der kan ordinere klorokin.
– Privatpersoner skal hverken forsøge at skaffe eller tage klorokin på egen hånd. Vi ved slet ikke, om det virker endnu, siger Thomas Benfield, der er professor og overlæge på Hvidovre Hospital, til Videnskab.dk.
Viden meget begrænset
Thomas Benfield leder de danske forsøg med klorokin, som i øjeblikket venter på en hastegodkendelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Han understreger, at det er meget vigtigt at få opbygget ordentlig viden om klorokins effekt mod COVID-19, før danske læger kan begynde at bruge det som behandling.
Og han vurderer, at vores viden er meget begrænset indtil videre.
Studie har store mangelr
De mest lovende resultater hidtil kommer muligvis fra et fransk studie, der for nylig blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Antimicrobial Agents.
Det er samme studie, som Frankrigs sundhedsminister Olivier Véran og USA’s præsident Donald Trump har rost offentligt.
Men flere uafhængige forskere har gjort opmærksom på, at der er problemer med forsøget, og at resultatet derfor skal tages med et gran salt.
Selv om studiet er det bedste bud hidtil, har det tydelige mangler, forklarer Thomas Benfield.
For det første er det ikke blindet, hvilket vil sige, at patienterne selv har vidst, om de fik behandling eller ej. Det alene kan betyde, at effekten af klorokin har været en placebo-effekt.
Grupperne i studiet var heller ikke inddelt tilfældigt, som de ellers normalt skal være i forsøg med behandlinger. Det er nemlig med til at sikre, at de to grupper er sammenlignelige.
For mens alle patienter, der blev behandlet med klorokin, var indlagt i Marseille, så var patienter i kontrolgruppen indlagt i forskellige franske byer; Marseille, Nice, Avignon og Briancon.
– Det er problematisk, at kontrolgruppen var fra andre byer, for så kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor meget de to grupper egentlig minder om hinanden. Det kan være, at de personer, der kom fra Marseille (hvor de fik klorokin, red.), havde mildere symptomer og alligevel ville være kommet sig hurtigere, siger Thomas Benfield.
Derudover er antallet af forsøgsdeltagere stadig meget lille, og det vil kræve flere forsøg med flere deltagere, før klorokin kan tages i brug mod COVID-19, vurderer han.
Det franske studie er det eneste, der finder en effekt hos mennesker, og som samtidig har gjort deres data tilgængelige, fortæller Thomas Benfield.
Potentialet er der
Ib Christian Bygbjerg, der er professor i Global Sundhed på Københavns Universitet og i sin tid har skrevet sin doktordisputats om klorokin, bakker ham op:
– Der er stadig begrænset evidens for, at klorokin virker mod ny coronavirus hos patienter, mens det har virkning i laboratorieforsøg. Der er ikke lavet blindede kontrollerede kliniske undersøgelser. Det er bare givet ‘con amore’ (for interessens eller omsorgens skyld, red.) for at se, om det hjælper. Jeg har ikke set rigtige blindede kontrollerede forsøg, siger han.
Men der er findes også andre publikationer end det franske, som peger på et potentiale i klorokin. Blandt andet en kinesisk ekspertudtalelse i et såkaldt letter udgivet i det videnskabelige tidsskrift Bioscience Trends.
Ifølge udtalelsen har tidlige observationer i Kina vist, at klorokin kan afhjælpe symptomer på lungebetændelse i forbindelse med COVID-19.
– Det er en udtalelse fra et ekspertpanel. Det er den laveste form for evidens, og de fremlægger ikke nogen data, der underbygger deres påstand, siger Thomas Benfield.
For nylig udkom også et studie i Nature Cell Discovery, som tyder på, at klorokin kan stoppe virussen i at trænge ind i celler i laboratorier. Men laboratorieforsøg i celler siger ikke meget om, hvordan klorokin virker i patienter, vurderer Thomas Benfield.
– Laboratorieforsøg er meget nemme at manipulere. Her kan du kontrollere alt. Det kan du ikke i en patient, lyder hans dom.
Dansk forsøg skal i gang
Thomas Benfield afventer i disse dage grønt lys for at starte et forsøg med behandling med klorokin på danske hospitaler.
Lægemiddelstyrelsen har indsat en hasteproces i sager omhandlende COVID-19, der reducerer behandlingstiden fra en måned til blot tre dage, men på trods af det kan der alligevel gå op til en måned, før forsøget går i gang.
Forsøget er nemlig meget ambitiøst og sigter efter mellem 250-400 deltagere, som skal rekrutteres, og det tager tid, fortæller Thomas Benfield.
– Derudover skal økonomien og tilladelsen fra de forskellige hospitaler, som skal medvirke, gå igennem. Det er et landsdækkende projekt, og der går nok en god måned, før vi kan gå i gang, og to måneder yderligere, før vi er klar med resultater, siger han.
– Håbet er, at vi kan nå at nå at få så meget erfaring i løbet af første bølge af sygdommen, så vi er helt klar til anden bølge.
