Er du klar? HER bliver der ikke bare varmt – men rigtig varmt
Vejret den 13. oktober 2018 minder mere om sommer end efterår.
Vejret den 13. oktober 2018 bliver værd at skrive hjem om. Omvendt, hvis du er på ferie i Danmark og skal skrive hjem, så er der ikke megen overraskelse for modtageren. Vejret den 13. oktober 2018 bliver nemlig af den slags, der nærmest hører sommerferien, og ikke efterårs-ditto, til.
Dagen starter ganske vist med en smule skyer hist og pist.
– Men de forsvinder i løbet af formiddagen, siger Bolette Brødsgaard, vagtchef ved Danmark Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.
Og så skal den flinke vagtchef ellers love for, det bliver godt:
– Det kommer til at brage ned med sol, siger hun.
Den sol kommer til at varme landet ganske godt op.
Vejret den 13. oktober 2018 – mere sommer end efterår
Hos DMI forventer man nemlig endog ret så høje temperaturer. Især i én landsdel.
– Op til 23 grader i Sønderjylland og måske på Lolland, siger Bolette Brødsgaard.
Derudover kommer der ikke så meget vind – let til jævn og ved kysterne op til frisk vind. Det gør, at den dis og tåge, der de sidste nætter og tidlige morgener har været i store dele af landet, ikke vil være at finde.
Så – som DMI så fint udtrykker det:
“Så hvis du har planlagt, at du skal besøge Dybbøl Banke, Sønderborg Slot eller se fænomenet Sort Sol ved Vadehavet, så husk hellere solbrillerne end uldsweateren”.
Resten af landet kommer dog til at ligge på omkring 20 graders varme,
Også aftenen og natten bliver pæn med klart vejr og ‘kig til stjernerne’. Temperaturerne kommer her til at ligge mellem 12 og 15 grader.
Naturen kalder med efterårsfarver og masser af sol og varme. ☀️Temp. 18-23 grader og kun let til jævn vind, ved kysterne dog op til frisk sydlig vind. 😎 pic.twitter.com/lceBFhRS2q
— DMI (@dmidk) October 13, 2018
Til sammenligning blev der 25. september 2018 målt nattefrost omkring Billund.
Har du lyst til at mærke, hvordan vandene omkring Danmark føles? Lidt varmere end normalt for årstiden, melder DMI: Nemlig 12-13 grader varmt – og det skyldes den varme sommer.