Er du blevet forlovet denne helt specielle dag: Så vil politiet tale med dig

To politikredse fremlyser, hvad der formodes at være tyvekoster. Er det dit?

Er du blevet forlovet på denne specielle dag, så synd dig at klikke videre i galleriet her. Modelfoto: Scanpix
Er du blevet forlovet på denne specielle dag, så synd dig at klikke videre i galleriet her. Modelfoto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Politi flere steder i landet er stødt på formodede tyvekoster, men ejerne har ikke været sådan lige til at finde. Derfor fremlyses effekterne nu af henholdsvis Lokalpolitiet i Vejen og politikredsen Sydøstjyllands Politi.

I Vejen blev en butikstyv for nylig anholdt af politiet, og politiet kunne konstatere, at han havde to ting på sig, der næppe var hans.

Den ene er en guldring, som formentlig er sammensmeltet af to ringe, skriver politiet. I de to ringe er indgraveret: Jeppe 24-12-2000 og Jeppe 24-12-2000 – 5-9-2003

Den anden ting er en såkaldt låsebrik, som bruges til adgangskontrol i blandt andet virksomheder og lejlighedskomplekser.

Hvis du mener at vide, hvor de tingene stammer fra, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands politi på telefonnummer 114 og bede om at tale med politiassistent Anders Simonsen ved Vejen Lokalpoliti.

Indbrud

Samtidig leder Sydøstjyllands Politi efter ejeren til diverse smykker og miniaturefigurer.

I forbindelse med en ransagning i Fredericia har politiet således fundet effekter, som mistænkes at stamme fra et indbrud eller tyveri i Fredericia-området. Det er formentlig begået inden for det seneste års tid.

Er smykkerne dine, kender du ejeren, eller har du i øvrigt oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen, så kontakt Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.

I galleriet over artiklen kan du se billeder af de ting, politiet leder efter ejere til.

Powered by Labrador CMS