Annonce
Endte i slåskamp i rigmandskvarter
Borgere kontaktede politiet, da de så mændene slås
Det er måske ikke hver dag, at man oplever en decideret slåskamp midt i et rigmandskvarter mellem to voksne mænd.
Men en 62-årig mand og en 38-årig mand endte begge med sigtelser, efter de tirsdag var oppe at slås midt på gaden på Åkrogs Strandvej i Risskov.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Annonce
Nogle borgere kontaktede politiet, da de så de to mænd stå og slås og råbe af hinanden, og en patrulje kørte derfor til stedet.
Endte i håndgemæng
Det viste sig, at de to mænd havde haft en uoverensstemmelse, der altså endte i håndgemæng.
Annonce
Begge havde mindre rifter og mærker i ansigtet, men det var ikke skader, der krævede behandling.
De to mænd blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden, skriver politiet.