Endnu en tyrkisk lastbilchauffør taget for snyd

Endnu en lastbilchauffør er taget i at snyde med køre-hviletidsbestemmelserne.

Endnu en tyrkisk chauffør er sigtet for at snyde med køre-hviletidsbestemmelserne. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er kun få dage siden, Newsbreak.dk kunne berette om en tyrkisk lastbilchauffør, der af personale fra Tungvgognscenter, Syd- og Sønderjyllands Politi. blev taget for flere lovovertrædelser.

Nu er den så gal igen.

En tyrkisk lastbil blev i dag, tirsdag 5. oktober, også bragt til standsning i en rutinemæssig kontrol. Kontrollen blev foretaget i Padborg – ligesom førnævnte episode.

Den 42-årige tyrkiske chauffør blev i forbindelse med kontrollen fundet i besiddelse af en magnet, og en efterfølgende undersøgelse gav mistanke om, at den havde været anvendt til manipulation af lastbilens takograf  (kontrolapparat, red.) i flere tilfælde.

Ifølge Sydøstjyllands Politi ses der fra domstolenes side med strenge øjne på netop magnetmisbrug i lastbiler. De kan ikke bare bruges til at sætte lastbilens kontrolapparat ud af spil, så chaufføren kan køre uden at få registreret sin kørsel. Hastighedsbegrænseren er heller ikke længere aktiv, og chaufføren kan derfor køre hurtigere, end lastbilen ellers ville være låst til at kunne.

Lastbilen er nu tilbageholdt af Sydøstjyllands politi, og der er rejst sigtelse mod både chaufføren og hans tyrkiske arbejdsgiver.

I sidste uge, tirsdag 27. september, var det en 58-årig tyrkisk chauffør, der røg i kontrollen.

Lastbilens chauffør forsøgte i første omgang at undgå kontrollen ved at påstå, at han skulle rette vogntoget op, som han havde fået parkeret lidt skævt.

Forsøgte at stikke af

I stedet forsøgte han at køre fra kontrollen, men blev hurtig standset. Det viste sig også hurtigt, at chaufføren havde sine grunde til at flygte, da chaufførens takograf, der måler køre- og hviletiden, stod på hviletid og havde gjort det nogle timer, på trods af, han faktisk kørte lastbilen.

Lastbilernes takografer

  • Registrerer elektronisk oplysninger om køretøjets og førerens aktiviteter, fx køretider.
  • Lagrer oplysningerne i et elektronisk datalager, som er indbygget i takografen, og på det førerkort, som føreren skal anvende i takografen.
  • Føreren skal anvende et førerkort også kaldet et takografkort.
  • På førerkortet registreres alle førerens aktiviteter i en periode på 28 dage.
  • Når de 28 dage er gået, overskrives tidligere oplysninger på kortet.

“Denne sag er endnu en i rækken af manipulerede lastbiler, som er blevet afsløret de sidste par måneder. Uagtet dette yderst farlige indgreb, som både tilsidesætter alle køre- og hviletidsbestemmelser og ikke mindst lastbilens hastighedsbegrænser, ser det ud til at det er et fortsat problem, som Tungvognscentrene skal forholde sig”, slutter pressemeddelelsen fra Sydøstjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS