Endelig tilbage: Joachim hyldet
Prinsen får mange pæne ord med på vejen
Efter familiefejden er prins Joachim endelig tilbage på Kongehusets Instagramprofil igen.
Og det vækker stor begejstring blandt de mange følgere.
På profilen kan man se prins Joachim i en videohilsen, som han sendte til indsamlingsshowet Beat Diabetes.
Prinsen hyldes i opslaget, der bugner med søde hilsner og pæne ord.
"Du gør det rigtig godt, prins Joachim. Der er brug for dig i Kongehuset", kommenterer en følger, imens en anden skriver:
"Tak til prins Joachim, som står fast - også når det blæser. Lykke til jeres lille familie".
"En kongetitel værdig"
En tredje følger mener, at den yngste af prinsebrødrene "uden tvivl er og bliver det bedste bud på en kommende regent, når Margrethe en dag skal afløses".
"Intelligent og altid veltalende. Intet mindre end en kongetitel værdig", lyder det.
Prinsen, der i 30 år har været protektor for Diabetesforeningen, opfordrer i videoen til at støtte op om kampen mod diabetes.
"Prins Joachim - den bedste af dem alle", konstaterer en følger.