Én vaccine er mere populær end de andre

Siden januar er der nu dobbelt så mange, der har en vaccinepræference. Forventeligt, mener professor.

85 procent af befolkningen vil sige ja til coronavaccine, når de får tilbuddet, viser Voxmeter-måling. Men flere har nu en præference for, hvilken vaccine det er. (Arkivfoto.) Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

For 43 procent af befolkningen betyder det noget, om der står Pfizer, Moderna eller AstraZeneca på den coronavaccine, de skal have.

Det viser en Voxmeter-måling foretaget for Ritzau, og det er en stigning i forhold til slutningen af januar.

Her var det kun 19 procent, der havde en foretrukken vaccine. Det var, inden AstraZeneca-vaccinen blev godkendt til brug i EU, og det har en betydning for, at flere nu foretrækker en vaccine frem for andre.

Det vurderer Camilla Foged, der er professor ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet.

– Jeg tænker, at for lidt over en måned siden havde vi kun to vacciner, der virkede meget ens. Så derfor kan jeg godt forstå, at der ikke var mange, der havde en præference der.

– I mellemtiden har vi fået en tredje vaccine, som virker lidt anderledes. Og der har været meget diskussion om den nye vaccine, som har en mindre effektivitet end de to andre. Så det er egentlig, hvad jeg havde forestillet mig, siger Camilla Foged.

Debatten fylder for meget

Hun synes dog, at diskussionen om vacciners effektivitet har fået “lidt for meget fokus”.

– For det er ikke altid helt klart for folk, hvad der egentlig menes med, hvor effektiv vaccinen er. Men er man i risikogrupper eller tilhører de ældste aldersgrupper, synes jeg det er relevant at gå op i vaccinen, men for andre grupper har det ikke den store betydning.

Selv om næsten hver anden har en vaccinepræference, så får man ikke mulighed for at vælge selv. Det slog sundhedsmyndighederne fast allerede i december.

Men målingen bør ikke bekymre myndighederne, vurderer Camilla Foged.

– Jeg synes ikke, at man skal løfte øjenbrynene, hvis folk accepterer at tage AstraZeneca-vaccinen. Vi har ikke set det samme i Danmark som i Tyskland, hvor folk siger nej tak til vaccinen fra AstraZeneca, siger hun.

AstraZeneca-vaccinen er i Danmark kun godkendt til personer under 65 år.

Flest vil have Pfizer

Af de 379 respondenter, der har en foretrukken vaccine, svarer 87 procent, at de foretrækker Pfizers coronavaccine. 8 procent foretrækker Modernas, mens 3 procent foretrækker AstraZenecas.

46 procent af befolkningen har ikke en præference, når det kommer til en coronavaccine, mens 12 procent svarer “ved ikke”.

Voxmeter-målingen er indsamlet fra 23. februar til 26. februar med svar fra 1054 repræsentative respondenter. Undersøgelsen er webbaseret blandt tilfældigt udvalgte.

Svarene til vaccinepræference kommer fra de 890 personer, der svarede ja til at lade sig vaccinere, når de får tilbudt en vaccine.

Johnson & Johnson-vaccine

* Modsat de tre første vacciner, der er godkendt i EU, som kræver to stik, kan man kan med Johnson & Johnsons vaccine nøjes med et stik.

* Vaccinen skal som udgangspunkt opbevares ved minus 20 grader, men kan ifølge Johnson & Johnson opbevares op til tre måneder ved en temperatur på mellem to til otte grader, hvilket passer til et køleskab.

Til sammenligning skal Pfizer/BioNTech og Modernas vacciner opbevares ved henholdsvis minus 70 og minus 20 grader, mens AstraZenecas kan opbevares i et køleskab.

* Vaccinen er lavet med samme teknologi, som Johnson & Johnson har brugt til en vaccine mod ebola og også bliver brugt i vacciner, der er ved at blive udviklet mod zikavirus, luftvejsvirusset rsv og hiv.

* Vaccinen har påvist en effekt på 66 procent i at forhindre et moderat eller alvorligt forløb med coronavirus.

* Effekten er beregnet ved at teste den i et studie, hvor 43.783 forsøgspersoner var delt i to grupper, som fik henholdsvis vaccinen og placebo.

Der var samlet 468 personer i forsøget, som fik symptomer og blev testet positive. Risikoen for at blive smittet blev reduceret med 66 procent i vaccinegruppen.

* Ingen af de personer, der blev smittet, selv om de havde fået vaccinen, var blevet indlagt på hospitalet eller døde, fire uger efter at de havde fået vaccinen.

* Forsøgspersonerne i studiet var fra USA, Sydamerika og Sydafrika. De to sidstnævnte områder har været i fokus, fordi de smitsomme mutationer af virusset B1351 og P1 udspringer fra henholdsvis Sydafrika og Brasilien.

Effekten af vaccinen var 57 procent i Sydafrika, 66 procent i Sydamerika og 72 procent i USA. Ingen af de vaccinerede er blevet indlagt eller er døde.

* Danmark har via EU lagt billet ind på at kunne købe vacciner til 8,2 millioner personer fra Johnson & Johnson. Vaccinen udgør dermed omkring en tredjedel af Danmarks samlede vaccinebestilling.

* Johnson & Johnson ansøgte 16. februar om at få godkendt sin vaccine i EU. Den kan blive godkendt i midten af marts.

Kilder: Johnson & Johnson, Lægemiddelstyrelsen.

Powered by Labrador CMS