En teknisk fastklemt: To biler i ulykke
To biler var onsdag middag involveret i en ulykke på Hveen Boulevard i Taastrup.
Det er endnu uklart, hvad der er sket op til, at to biler kørte sammen på Hveen Boulevard i Taastrup.
Ulykken blev anmeldt klokken 12.11.
Artiklen fortsætter efter videoen
Der er melding om, at én person er teknisk fastklemt.
Overså muligvis vigepligt
– To køretøjer er kørt sammen på Hveen Boulevard. Vi fik meldingen fra 112, forklarer vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm til Newsbreak.dk.
Københavns Vestegns Politi er endnu ikke helt sikre på, hvad grunden til ulykken var.
– Der er muligvis tale om en vigepligtsforseelse, men det kan ikke siges med sikkerhed endnu, siger vagtchefen.
Person fastklemt
– En person er meldt teknisk fastklemt. Det kunne tyde på, at der er én, der har nakkesmerter, som vi tager meget seriøst, siger vagtchefen.
Vagtchefen kan dog ikke sige noget om vedkommendes tilstand på nuværende.
– Vi er stadig på stedet med to færdselspatruljer og en indsatsleder, fortæller vagtchefen.
Da flere ambulancer og redningskøretøjer fylder store dele af vejen, kan det give trafikale problemer på stedet.