Annonce
En person brændt inde i villabrand
En person er tirsdag morgen brændt inde i en villa i Frederikssund. Politiets teknikere er på stedet.
En villabrand i Frederikssund har kostet en person livet.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Palle Jørgensen til Ritzau.
Annonce
Da de pårørende endnu ikke er underrettet, kan han ikke sige noget nærmere om villaens beliggenhed eller personens køn.
Politiet fik anmeldelsen klokken 07.10 tirsdag morgen. Politiets teknikere er nu på stedet for at undersøge, hvordan branden er opstået.
/ritzau/