Én person anholdt for rovmord

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en person for rovmord.

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en person for rovmord. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

En person er anholdt for rovmord i Herning. Det oplyser Ritzau.

Politiet efterforsker et rovmord begået i Herning.

Torsdag fremstilles en person i grundlovsforhør, og sigtelsen drejer sig om drab og om røveri, oplyser Retten i Herning onsdag eftermiddag.

Umiddelbart ønsker anklagemyndigheden ikke at frigive oplysninger om sagen.

Specialanklager Pia Koudahl i Midt- og Vestjyllands Politi siger til Ritzau, at hun muligvis vil bede om såkaldt dobbeltlukkede døre ved torsdagens retsmøde.

Og det er hendes begrundelse for onsdag ikke at udtale sig nærmere om sagen.

En del grundlovsforhør afvikles bag lukkede døre.

Dette indebærer, at sigtelsen er offentlig, men at den anholdtes forklaring holdes hemmelig.

Hvis der er dobbeltlukkede døre, får offentligheden end ikke den rejste sigtelse at høre.

Det har ikke været mulig for Newsbreak.dk at få en kommentar fra Midt- og Vestjyllands Politi eller specialanklager Pia Koudahl.

Powered by Labrador CMS