Annonce
En martsdag vi heller aldrig glemmer
Bombardementet af Shellhuset for 75 år siden var en militær succes. Men over 100 omkom ved Den Franske Skole.
Om morgenen den 21. marts 1945 – for 75 år siden lørdag – lettede 48 krigsfly fra England med kurs mod København.
Få timer senere var mindst 200 mennesker dræbt.
Artiklen fortsætter under videoen.
Annonce
Denne dag blev den mest dystre under Nazitysklands besættelse af Danmark.
Målet for de 18 bombefly og 28 jagere var Shellhuset, hovedkvarter for det tyske hemmelige politi, Gestapo.
Her havde tyskerne fra 1944 forhørt og tortureret danske modstandsfolk.
Annonce
26 levende bombeskjold
Gestapo-folkene og deres danske håndlangere var efter en byge af arrestationer tæt på at optrævle hele modstandsbevægelsen i København og på Sjælland, og Shellhuset rummede alle de tyske arkiver.
I celler under taget havde tyskerne anbragt 26 modstandsfolk. Gidslerne sad som levende bombeskjold mod allierede flyangreb.
Det var modstandsbevægelsen, der med Frihedsrådets accept havde bedt briterne angribe, fordi man vidste, at Gestapo planlagde en storstilet razzia.
Klokken 11.15 drønede flyene hen over Københavns tage, og den første af de tre angrebsbølger af fly kastede bombelasten. Bomberne ramte de nedre etager af Shellhuset, som brød i brand.
Det anslås, at mindst 100 tyskere og danske hjælpere blev dræbt.
18 modstandsfolk slap væk
Det lykkedes mirakuløst 18 modstandsfolk at flygte fra deres celler øverst oppe og undslippe kaos.
Blandt dem professor Mogens Fog, medlem af Frihedsrådet, og det konservative folketingsmedlem Poul Sørensen. Otte modstandsfolk blev dræbt.
Men under første angrebsbølge skete katastrofen: Et af de lavtgående Mosquito-fly ramte en lysmast og styrtede nær Den Franske Skole ved Frederiksberg Allé.
Piloterne i anden og tredje bølge så røgen fra styrtet. Og da de næsten ingen tid havde til at orientere sig, troede de, at målet var nået.
Bomberne ramte Den Franske Skole og adskillige nabohuse. Bygningerne brød straks i brand.
Mindst 86 børn og 13 voksne omkom, heriblandt en del nonner.
Succes til trods
Trods tragedien var angrebet mod Shellhuset en militær succes, og modstandsbevægelsen fik et pusterum.
Ifølge Niels Gyrsting, formand for Frihedsmuseets Venner og forfatter til mange bøger om Besættelsen, havde bombningen stor effekt.
– Briterne brugte så mange ressourcer og menneskeliv på operationen, fordi man fandt, at modstandsbevægelsen ville få stor betydning ved eventuelle krigshandlinger i Danmark, siger han.
– Modstandsbevægelsen var intakt og kunne træde frem ved befrielsen 5. maj, siger han.
Historiker og lektor ved RUC Claus Bundgaard Christensen kalder 21. marts den sorteste dag under Besættelsen.
– Præcisionsbombningen af Shellhuset blev jo gennemført med bravur. Men katastrofen med Den Franske Skole er et af de længstvarende traumer fra den tyske besættelse.
