En af FBIs 10 mest eftersøgte anholdt: Fanget efter halvt år på flugt
Terry A.D. Strickland var på listen over FBI's 10 mest eftersøgte, indtil han blev fanget søndag.
En af FBIs mest eftersøgte er blevet anholdt i Texas efter at have været på flugt i næsten seks måneder. Det skriver CNN.
Terry A.D. Strickland har været på FBIs top ti liste over mest eftersøgter, efter han skød og dræbte to mænd i et slagsmål. Søndag morgen blev han anholdt i El Paso, Texas efter at have været på flugt i næsten seks måneder.
Dobbeltmorder flygter
Han var efterlyst for to mord, efter han skød to mænd i et slagsmål i Milwaukee, Wisconsin 17. juli i år. Milwaukee politi blev kaldt ud til et hjem efter flere anmeldelser om skud. Da politiet ankom, fandt de to døde mænd foran hjemmet. Ofrene var 38 og 39 år gamle.
28. juli blev der udsendt en arrestordre for Strickland i staten Wisconsin, efter han blev tiltalt for mordene. 7. oktober blev Strickland yderligere tiltalt for ulovligt at flyve i et forsøg på at undgå restforfølgelse.
Flugt satte ham på listen
Efter hans flugt blev der udsendt en føderal arrestordre, hvilket fik ham på FBIs liste over mest eftersøgte. Nu tilbød FBI en belønning på mere end 700.000 kroner for informationer, der ville resultere i en anholdelse af Strickland. Lige præcis en måned senere blev Strickland anholdt.
En specialagent fra FBI i El Paso, Doug Lindquist, siger, at agenter sporede Strickland til Texas, efter de modtog et tip fra en civil borger.
– Jeg er stolt af det hårde arbejde vores agenter og vores samarbejdspartnere har lagt i hurtigt at få fanget den her farlige og voldelige kriminelle, siger Lindquist.