En æra er slut

Ambulancen fra Billund , netop ankommet til Grindsted lidt over midnat. Falckredderne Niels og Torben har haft deres sidste tur i ambulancen fra Billund. Foto: René Lind Gammelmark
Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag aften mødtes en flok Falckreddere på Station 4-05 i Grindsted.

Nogen af dem havde været ude for at tømme de lokaler Falck har haft de sidste 6 år i Billund Lufthavn.  Lokalerne skulle tømmes, da de til midnat blev overtaget af Bios. Tingene skulle stilles af på Stationen i Grindsted, og bagefter var der pålægskagemand til dem der var mødt op.

Ambulancen fra Grindsted blev kaldt ud på en tur, så den var ikke hjemme da vi var på besøg.

Det er en ny situation for redderne, et par af dem bliver på stationen , og har fået andre opgaver, mens de resterende er omplaceret til Sjælland, Region Midt, eller har fået arbejde hos Falcks datterselskab Respons.

Der blev snakket rigtig meget ved bordet om de mange oplevelser redderne har haft på stationen i Grindsted.

Vores fotograf René Lind Gammelmark var ude hos Falck mandag aften og har lavet denne lille billedserie der fra. Ved midnat var der en akutbil fra Bios for at hente radioen fra Akutbilen.

Lige inden vores fotograf tog derfra, ankom ambulancen fra Billund, og redderne Niels og Torben havde haft deres sidste tur i den gule Ambulance.

Powered by Labrador CMS