EM-fan i kritisk tilstand
Englands EM-åbning blev skæmmet af en ulykke. En tilskuer blev fragtet på hospitalet i kritisk tilstand
En tilskuer til EM-kampen mellem England og Kroatien på Wembley i London faldt ned fra et tilskuerafsnit og blev fragtet til hospitalet i kritisk tilstand.
Det oplyser en talsperson for Wembley Stadium ifølge Sky Sports.
- Vi kan bekræfte, at en tilskuer faldt ned fra tilskuerpladserne lige efter kickoff i kampen mellem England og Kroatien på Wembley Stadium, lyder det.
- Tilskueren fik førstehjælp på stedet og blev fragtet til hospitalet i en kritisk tilstand.
Der er endnu ingen meldinger om, hvordan uheldet kunne ske.
Talspersonen oplyser, at man fortsat arbejder tæt sammen med Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for at undersøge, hvad der skete.
Der var knapt 18.500 tilskuere til kampen, som England vandt 1-0 på et mål af Raheem Sterling.
EM-slutrunden har altså fået en hård start med Christian Eriksens hjertestop lørdag mod Finland i Parken og nu ulykken på Wembley.