Elsket dansk kok deltager i nye tv-programmer

Claus Holm deltager i flere quizprogrammer, der skal sendes på tv.

Claus Holm skal være med i quizprogrammerne Krejlerkongen og Lige i skabet. Foto: Per Arnesen/TV2 (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske kok Claus Holm er klar i nye tv-programmer.

Det skriver Kendte.dk.

Mange danskere kender kokken fra blandt andet Go’ Aften Danmark (Go’ appetit, red.) og Go’ Morgen Danmark på TV2.

Deltager i quizprogrammer

Men nu har han sagt ja til at medvirke i en helt anden type programmer:

– Jeg skal være med i quizprogrammerne “Krejlerkongen” og “Lige i skabet”. Der har man ikke set mig. Men jeg er blevet grebet af det. Det er sjovt at quizze. Det er som at sidde med en flok venner og quizze. Det er jeg faktisk ret god til, fortæller Claus Holm til Kendte.dk.

Han synes det er sjovt, at være med i sådanne quizprogrammer:

– Jeg tror der kommer mere af det – også i det nye år, siger Claus Holm.

Hvis du vil se Claus Holm i “Lige i skabet”, sendes programmet 8. november klokken 19.20 på TV2 Charlie.

Krejlerkongen, hvor Claus Holm medvirker, bliver sendt til foråret på TV2 Fri.

Holm har sin egen Youtube-kanal

Claus Holm vil også vende tilbage til madprogrammer:

– Folk savner mig. Jeg har lavet min egen Youtube-kanal og her vil der komme mad-indslag. Jeg har lavet et samarbejde med Gonzo, som synes det er en god idé, at lave film en gang – eller flere gange i ugen. Så skal vi lære personer på min alder, at du bare kan trykke på din Ipad – og få min stemme ind i stuen, fortæller Claus Holm.

Planen er, at han vil have gæster med i studiet.

Powered by Labrador CMS