Elizabeths barnebarn politianmeldt: Tog hjem til gift kvinde
Peter Phillips afhørt af skotsk politi hos gift kvinde 750 kilometer væk fra sit hjem
Se flere billeder i galleriet ovenfor
Om det var udsigten til eventuelt i bogstavelig forstand at kun tage Peter Philips, søn af britiske prinsesse Anne og dermed barnebarn til dronning Elizabeth, med ‘bukserne nede om anklerne’ skal være usagt.
Men en kendsgerning er det, at han fredag den 26. marts blev meldt til og afhørt af politiet under et besøg hos en gift kvinde i den lille landsby St Cyrus, Aberdeenshiren, i Skotland.
Det skriver The Sun
Rent mel i posen
Anmelderne var vrede, lokale beboere i byen, der er beliggende knap 750 kilometer fra Peter Philips hjem, Gatcombe Park, i Gloustershire.
De følte sig tilsyneladende stødte af at kunne konstatere, at Peter Philips i sin Range Rover havde taget den lange rejse for at tage ophold hos kvinden, mens de alle selv må holde sig hjemme på grund af corona-nedlukningen af landet.
Det skulle dog vise sig, at den kongelige gæst havde rent mel i posen.
“Klokken cirka 18.40 modtog vi en anmeldes om et potentielt brud på corona-restriktionerne på en ejendom i St Cyrus. En patrulje blev sendt dertil og kunne konstatere, at der ikke var blevet begået noget ulovligt,” fortæller en talsmand fra det lokale politi.
En god ven af familien
Denne forklarer også, at det viste sig, at Peter Philips kunne redegøre for, at han rent faktisk var på forretningsrejse og i den forbindelse havde takket ja til at overnatte på ejendommen frem for på et hotel. Han opholdt sig dermed helt lovligt på stedet.
Kvinden han besøgte er ifølge The Sun separeret fra sin mand og en god ven af Philips familien. Hun har for eksempel gået i skole med Peter Philips søster Zara Tindall og var også på gæstelisten da denne blev gift med rugbystjernen Mike Tindall.
Se flere billeder i galleriet ovenfor