Elizabeth kommer ikke hjem

Storbritanniens nye premierminister vil ikke blive budt velkommen på Buckingham Palace

Offentliggjort Sidst opdateret

Den aldrende, britiske dronning Elizabeth, hun er 96 år, der de seneste måneder har kæmpet mod et skrantende helbred og mobilitetsproblemer, holder i øjeblikket ferie på sit skotske sommerslot Balmoral.

Det har sat gang i spekulationer om, hvorvidt hun vender tilbage til Buckingham Palace eller Windsor Castle i forbindelse med indsættelsen af sin nations nye premierminister.

Og det gør hun ikke.

Må komme til hende

Det meddeler hoffet ifølge flere engelske medier i en pressemeddelelse.

I stedet vil den nye premierminister komme til hende.

– Dronningen vil den 6. september tage imod først Boris Johnson og derefter byde velkommen til hans afløser på Balmoral, lyder det fra hoffet.

Første gang nogensinde

Det er første gang i sin nu næsten 71 år lange regeringstid, dronning Elizabeth ikke skal byde en ny premierminister velkommen på enten Buckingham Palace eller Windsor Castle.  

Hvem det bliver afgøres mandag den 5. september, hvor medlemmerne af Konservative skal vælge mellem Liz Truss og Rishi Sunak.

Storbritanniens nu 96-årige dronning Elizabeth
Storbritanniens nu 96-årige dronning Elizabeth
Powered by Labrador CMS