Elefanter i øjenhøjde: Overvåget døgnet rundt

Smil, du er på! Nye kameraer kommer helt tæt på elefanterne. Foto: Iris/Scanpix (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Nye kamera-systemer skal overvåge elefanterne i den tyske Opel Zoo

Kamerasystemer fra MOBOTIX overvåger døgnet rundt et nyt 8000 m2 stort elefantanlæg i den tyske Opel Zoo. MOBOTIX’ innovative teknologier gør det muligt at overvåge anlægget fra alle vinkler og lader zoo-medarbejderne komme endnu tættere på de store dyr.

De enorme indhegninger og anlæg i Opel Zoo i tyske Kronberg er hjem for cirka 1500 dyr fordelt på 27 hektar land. Mere end 200 dyrearter er repræsenteret i parken. Heriblandt de afrikanske elefanter, der er et af parkens helt store trækplastre.

I 2013 flyttede elefanterne ind i parkens til dato mest ambitiøse anlæg. Med sine 8000 m2 fordelt på en stor indendørs elefantgård, rummelige individuelle båse og flere udendørsarealer
giver det anlæggets fire snablede beboere rig mulighed for både at være sammen – men samtidig trække sig tilbage og være sig selv, når der er behov for det.

Færre kameraer – men bedre overvågning

– Det er meget vigtigt, at vi hele tiden ved præcist, hvor hver enkelt elefant befinder sig, hvilke porte der er åbne og hvilke, vi skal have lukket, fortæller Thomas Kauffels, der er direktør i Opel Zoo.

Planen var oprindeligt at installere en række kameraer med pan/vippefunktion i elefantanlægget, men sammen med installationspartneren Encom Consulting kom Opel Zoo frem til, at det ikke var en optimal løsning. Det ville kræve et større antal kameraer uden at give samme overvågningskvalitet.

Valget faldt derfor på kamerasystemer fra MOBOTIX. Takket være virksomhedens innovative teknologier overvåges alle hjørner og kroge af anlægget nu nat og dag – oven i købet med færre kameraer end oprindeligt planlagt.

Nye kameraer kan se elefanterne i øjnene

Elefanter er nysgerrige dyr, derfor har man været nødt til at placere kameraer uden for snabel-rækkevidde. Men de nye kameraer er mere diskrete, og sensorene kan palceres meget lavere end de gamle. Det betyder, at Opel Zoo kan komme helt tæt på elefanterne – uden at sætte hverken helbred eller udstyr på spil.

Hos Opel Zoo er man begejstrede for MOBOTIX-installationen:

– Sammenlignet med de kameraer med pan/vippe-funktioner, vi oprindeligt havde planlagt, har vi nu ikke alene fået en løsning med flere og bedre funktioner og muligheder – vi har oveni
sparet omkring 30 pct. på hardware og software, fortæller parkens administrationschef Uwe Böhme.

Opel Zoo planlægger derfor at installere flere MOBOTIX-kameraer rundt om i parken. De afrikanske giraffer har allerede fået selskab af kameraer fra den tyske overvågningsproducent, og man påtænker flere systemer rundt om i zoo’en, der skal hjælpe til både øget sikkerhed og indblik i dyrenes adfærd.

 

Powered by Labrador CMS