EL: Nemmere at lave grøn strøm i kommunerne
De danske kommuner skal have bedre mulighed for at gøre brug af solens stråler til at producere el og varme.
Det mener Enhedslisten, som med et nyt beslutningsforslag vil lempe på reglerne for kommuner, der ønsker at opføre og bruge solcelleanlæg på for eksempel skolens eller idrætshallens tag.
»Der er i dag så mange rigide og vanskelige regler, der bremser kommuner, som gerne vil investere i solceller,« siger Maria Reumert Gjerding, spidskandidat for Enhedslisten i Nordsjælland og miljørådgiver i partiet.
Enormt besværligt for kommunerne
Reglerne dikterer i dag, at en kommune skal oprette et selvstændigt selskab, hvis man sætter et solcelleanlæg op. Strømmen fra solcellerne skal så sælges på det frie elmarked, hvorefter skolen eller idrætshallen kan købe strømmen tilbage.
»Det er enormt besværligt for kommunen,« siger Maria Reumert Gjerding.
Hillerød opgav solceller
En af de kommuner, der kender til problemet, er Hillerød. Her skal en tennishal have nyt tag på, men idéen om at lave et tag med solceller har man måttet opgive.
»Det kan ikke hænge sammen på grund af reglerne. Så ender det med, at der kommer et almindeligt tag på, hvor solen kan skinne ned på til ingen verdens nytte,« siger Tue Tortzen (Fælleslisten), formand for kommunens miljø- og teknikudvalg.
Sidste år gjorde regeringen det muligt for kommunerne at byde ind for at få del i en særlig solcellepulje med et omfang på 20 megawatt, hvor kommunerne ikke behøvede oprette et selskab. Den favorable ordning fik ifølge Ingeniøren kommunerne til at byde ind med hele 786 anlæg. Men kun 438 kom med. Det har skabt frustrationer hos flere kommuner, der pludselig ikke fik råd til at bygge de miljøvenlige anlæg.
Enhedslistens beslutningsforslag lægger blandt andet op til, at kommunerne igen får lov til at byde ind på en pulje på 20 megawatt.
Regler skal skåne staten og skatteydere
Socialdemokraterne synes godt om, at debatten om solceller bliver løftet. Men reglerne er der også for, at staten – og dermed skatteyderne – ikke mister penge på grund af de tilskudsordninger, der er til den grønne energi.
»Vi er også meget interessere i at udbygge solceller i kommunerne. Men de eksisterende puljer er lavet for, at udgifterne ikke løber løbsk, og derfor er der heller ikke noget lige nu, der tyder på, at vi har råd til at skrue op for taksten,« siger energiordfører Jens Joel (S), som dog ser frem til at tage diskussionen med Enhedslisten i Folketingssalen.
»Hvis de har nogle gode idéer til, hvordan man undgår nogle af de negative konsekvenser, der er ved at fjerne kravet, så lytter vi gerne,« siger han.
EL vil have løst problemet
Maria Reumert Gjerding erkender, at de nuværende regler er med til at forhindre, at solcelleanlæggene bliver en underskudsforretning for staten. Men netop derfor bør man tage fat et sted for at få løst problemet med de grønne afgifter, der har nået et punkt, hvor grøn energi ikke altid svarer sig.
»Lige nu står en masse kommuner på spring, og vi synes ikke, vi skal bremse dem længere. Det, vi åbner for, er en relativ lille pulje på 20 megawatt. Og så har vi allerede inviteret regeringen til at tale med os om, hvordan vi på længere sigt kan gøre det mindre omkostningsfyldt for staten,« siger Maria Reumert Gjerding.
Enhedslisten forventer at fremsætte beslutningsforslaget i løbet de kommende dage.