EL: Kræver flere rigtige job til flygtninge

Det er helt rigtigt at fokusere på at få flere flygtninge i arbejde, men regeringens udspil indeholder for mange nyttejob og for få rigtige arbejdspladser.

Sådan lyder kritikken fra Enhedslisten, der er indkaldt til forhandlinger om integrationsudspillet mandag eftermiddag.

»Vi deler fuldt ud ambitionen om at få forsøge at få flere flygtninge i arbejde. Det vil ubetinget være bedst for den enkelte flygtning, fordi det simpelthen er godt for integrationen at komme ud på arbejdsmarkedet, snakke dansk, få nogle kolleger, komme med til sommerfesten og kunne forsørge sig selv. Men det er også godt for samfundet,« siger integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Ø).

»Vi er til gengæld temmelig bekymret for det, regeringen læger op til – nemlig de såkaldte nyttejob. Både fordi de her kommunale projekter, hvor man eksempelvis sender 30 flygtninge ud og fjerne skrald fra en strand, har en meget begrænset integrationseffekt. Men også fordi vi frygter, at nyttejob kommer til at fortrænge ordinære arbejdspladser.«

Integrationsudspil træder i kraft 1. juli

Regeringen fremlagde sit integrationsudspil sidste uge, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) slog fast, at det forventes at kunne træde i kraft 1. juli. Det indeholder blandt andet 30.000 såkaldte jobforløb, der de næste to år skal få mange flere flygtninge ud i nyttejob, virksomhedspraktik eller arbejde med løntilskud.

Krav om flere rigtige job

Når Johanne Schmidt-Nielsen mandag eftermiddag møder op til forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet, er det med et krav om, at der fokuseres mere på at skabe rigtige job.

»Vi savner fokus på arbejdsgivernes ansvar – både de offentlige og de private. Deres ansvar for engang imellem at åbne døren for nogle mennesker, som ikke kan levere 100 procent. Det er et problem, at man kun kan være med på arbejdsmarkedet i Danmark, hvis man kan styrte derud af,« siger hun.

Integrationsordføreren erkender dog, at det er »meget tvivlsomt«, at man kan få flygtninge i ordinært arbejde fra første dag. Derfor skal virksomhederne presses og lokkes til at påtage sig et større ansvar:

»Der skal både bruges pisk og gulerod. Vi foreslår, at man laver det, der hedder sociale klausuler. Når virksomhederne samarbejder med det offentlige om eksempelvis at bygge sygehuse eller renovere skoler, så skal vi stille krav til dem om, at de skal tage lærlinge ind eller oprette fleksjob til flygtninge,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.