Eksperter: Sådan har indsatsen været ”udansk”

Onsdag den 11. marts holdt statsminister Mette Frederiksen (S) et pressemøde i Spejlsalen på Christiansborg, der med det samme blev udråbt som ”historisk”.

Hun stod bag talerstolen klædt i sort og talte en lille smule stakåndet, som om nervøsiteten lå gemt lige under hendes ord.

– Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere, indledte hun sin tale – og sendte så børnene hjem fra skole, mange voksne hjem fra arbejde og pålagde i det hele taget danskerne restriktioner i et omfang, der ikke er set siden Anden Verdenskrig.

Den beslutning var på én gang radikal, udansk og nærmest perfekt timet ifølge fire danske og én svensk ekspert inden for epidemiologi og infektionssygdomme, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Når det kommer til første etape af coronakrisen – nedlukningen og opgaven med at stoppe smitten i at brede sig i en sådan grad, at sundhedsvæsenet bukkede under – har Danmark klaret sig over enhver forventning, lyder dommen.

Danmarks strategiske vejvalg under coronaepidemien har naturligt nok været udsat for kritik og vakt debat: Hvorfor testede Danmark ikke mere intensivt i epidemiens begyndelse, og har nedlukningen i form af afledte konsekvenser stået mål med den epidemi, den skulle stoppe, har spørgsmålene blandt andet lydt.

Ros fra læger

Men hos lægefaglige eksperter, der fra universiteter og hospitalsgange følger epidemiens udvikling, er superlativerne i spil:

– Jeg er fuld af lovord over håndteringen, siger for eksempel Christian Wejse, epidemiolog og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

– Forbilledlig, mener Allan Randrup, professor i virologi ved Københavns Universitet.

De anvendte eksperter i denne artikel har tidligere kritiseret elementer i den danske strategi og forholder sig altså også gerne kritisk til håndteringen af epidemien.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke regler for forsamlinger der fortsat gælder i Danmark.

Dramatiske valg

Statsministerens tale den 11. marts var Danmarks første dramatiske valg af strategi under krisen.

Her gik man fra en såkaldt inddæmningsstrategi, hvor målet er at kvæle epidemien med omfattende tests og isolation af smittede, til en afbødningsstrategi, hvor målet i stedet er at bremse og kontrollere smittespredning i erkendelse af, at epidemien er sluppet løs.

Det har virket så godt, at smittespredningen nu er ”lav og faldende”, mens antal indlagte patienter er ”stagnerende”, skriver Sundhedsstyrelsen i sin seneste statusrapport.

Derfor kan samfundet nu gradvist åbne igen, hvilket er et andet vendepunkt i den danske strategi.

Den onsdag, Danmark lukkede, var udsigterne anderledes.

Den dag var i alt 514 danskere testet positiv for coronavirus, dagen før havde det været 157, og dagen før igen 35.

Voldsom stigning af tests

På infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital havde Christian Wejse og hans kolleger set hinanden i øjnene:

– Det her går ikke, konstaterede de.

I et hvidt telt ved hospitalet, midlertidigt sat op til test af mulige smittede, blev de rendt over ende af en sygdom, der helt tydeligt havde sit eget liv nu.

– Vi gik fra at teste én person om ugen til 500 om dagen i starten af marts. Vi sad seks speciallæger og tog imod opkald fra praktiserende læger og havde hyret et kæmpe team af folk, der stod og testede. Vi havde en horde af sekretærer til at taste alle de sedler ind, siger han.

Han var kritisk over for den indledende danske teststrategi, fordi alt for få personer blev testet, og fordi man i Danmark for sent blev opmærksom på de over hundrede hjemvendte skiturister fra Østrig, der i høj grad bragte smitten ud i samfundet.

Alligevel var Christian Wejse målløs, da han samme aften så pressemødet, hvor Danmark blev lukket ned:

– Jeg vidste godt, at det er sådan, man skal bekæmpe en epidemi. Men at hele samfundet blev lukket ned på den måde – det havde jeg simpelthen ikke forestillet mig, siger han.

Læge lamslået

Allan Randrup sad i et tv-studie for at kommentere pressemødet, da meldingen kom. Også han var lamslået.

– Jeg er fagmand, men jeg er også menneske, og selvom den fagligt-analytiske del af min hjerne havde forberedt mig på, at det kunne være relevant, kunne jeg følelsesmæssigt ikke forestille mig, at vi kunne komme dertil i Danmark, siger han.

Forinden havde han været ”irriteret” over det danske ”sløvsind”: Rejsende fra for eksempel Kina, der ”kunne marchere lige ind over den danske grænse”.

Men her kom så radikal handling, der efter hans overbevisning ikke kunne have fundet sted meget hurtigere eller mere effektivt:

– Vi danskere er tit tilbøjelige til at tænke, at ’det går nok’. Men her havde man mod og vilje, og det kom bag på mig. At det skete så skarpt og præcist. Skulle vi have set det komme tidligere på baggrund af situationen i Italien? Det mener jeg faktisk ikke er en rimelig kritik, for man reagerede meget hurtigt, efter at der blev konstateret smittespredning i samfundet, siger han.