Ekspert vil have dig til at skåne edderkoppen
Der er så mange fordele ved eddderkopper, at det er dumt at slå dem ihjel. Sådan lyder det fra en ekspert på området. Vil du følge hans råd?
I en skrivelse, der formentlig kommer til at fremkalde debat, hvor end den bliver læst, argumenterer forskeren Matt Bertone for, at vi indser, at der er fordele ved edderkopper, der gør, at vi bør lade dem leve i samhørighed med mennesker i vores hjem. Det skriver Videnskab.dk.
Matt Bertone er godt klar over, at han er på dybt vand, når det kommer til at overbevise folk om, at de fordele ved edderkopper, han har fundet, er nok til, at de kriblende kræ slipper for at blive kvast med en avis eller suget ned i en støvsugerpose.
Hvis du er typen, der er ved at gå til af myggestik, kan det dog være, at du er lettere at overtale end så mange andre. Ifølge Videnskab.dk æder edderkopper med glæde alverdens former for insekter, også myg.
På den anden side kan det næppe vække glæde hos nogen læser at vide, at entomologer, altså forskere med blandt andet edderkopper som fokusområde, kan være bange for edderkopper. Hvis de kan, hvem kan så ikke?
Kilde: Videnskab.dk.