Ekspert: Sluk for bluetooth nu
Det er vigtigt, at man husker at slukke sin bluetooth-funktion på telefonen, hvis man ikke bruger den, advarer en ekspert.
Rigtig mange danskere bruger formentlig ofte bluetooth-funktionen på mobilen.
Den smarte funktion er praktisk til at betjene alt fra hovedtelefoner, højtalere og andre trådløse gadgets – men du kan risikere, at der trænger hackere ind i dine bluetooth-enheder, hvis ikke du er opmærksom på at slå funktionen fra, når du ikke bruger den.
Det skriver flere medier – deriblandt Fox News og B.T.
– Hver eneste gang, jeg hører anbefalingen om at slukke sin bluetooth, føles det lidt frustrerende, for der burde være en bedre løsning. Men realistisk set, og uheldigvis, er det i mange tilfælde den bedste løsning, udtaler Jake Kouns, der er sikkerhedschef i Risk Based Security, til Fox News ifølge B.T.
I galleriet ovenfor kan du desuden se, hvilke apps til smartphone du aldrig må installere.