Ekspert slår alarm: Det må du aldrig gøre med høfeber
Pollenallergi kan blive værre, hvis man ikke er påpasselig, lyder det fra en ekspert
Pollentallet er steget, og det betyder, at mange danskere døjer med nys, løbende næse og hævede øjne.
Men der er uvaner i hverdagen, som kan gøre det værre for personer med pollenallergi.
Sådan skriver Panasonic Group i en pressemeddelelse.
Her giver ekspert i ventilation Frederik Frederiksen gode råd til, hvad man skal undgå, hvis man vil sikre sig, at høfeberen ikke for alvor får fat.
1. Du hænger vasketøjet til tørre udendørs
Vasketøj, der har hængt til tørre i luften udenfor, dufter fantastisk. Desværre tiltrækker de lufttørrede lagner pollen. Hvis det er muligt, kan du tørre tøjet indenfor i den periode, hvor der er mest pollen i luften, eller bruge en tørretumbler. Det er også en god idé at skifte tøj, så snart du kommer hjem. På den måde undgår du at slæbe unødvendig pollen med ind i hjemmet.
2. Du dropper badet efter udendørsaktiviteter
Pollen kan finde vej overalt – også under din sweater eller t-shirt. Tag derfor et brusebad, når du kommer hjem fra fx træning eller en tur i parken. På den måde fjerner du pollen fra hud og hår.
3. Du gør ikke nok rent Støv kan gemme på allergener, der forværrer allergi.
Find støvsugeren frem og støv af på hylder med en våd klud ugentligt – vær særlig omhyggelig i de rum, hvor du opholder dig mest. På arbejdspladsen kan ekstra rengøring i visse rum også være en god idé.
4. Du drikker ikke nok vand
Dehydrering kan forværre dine allergisymptomer, fordi det udtørrer slimhinderne. Sørg derfor for at drikke rigeligt med vand. Det reducerer produktionen af histamin, som netop forværrer de allergiske reaktioner.
5. Du lufter ud midt på dagen Pollen er på sit højeste midt på dagen.
Skal du lufte ud i et rum, så gør det enten tidligt om morgenen eller om natten. Her er luften mere fugtig, og der er mindre risiko for at sprede pollen. På arbejdspladsen er det naturligvis sværere at lufte ud om natten, og det er derfor vigtigt at have et godt ventilationsanlæg.