Annonce
Ekspert dumper viral trend: Det er tarvelig mælkechokolade
Prisen for den virale Dubai-chokolade er skyhøj, alligevel er den udsolgt flere steder. Professionel chocolatier har dog ikke meget til overs for trenden
Knaset fra en plade chokolade med den grønne pistaciefarve i et samspil med den tyrkiske filodej kadayif ses overalt på de sociale medier.
Det er blevet en trend at smage og vurdere den såkaldte Dubai-chokolade.
Chokoladetrenden startede i Dubai, og prisen på en plade Dubai-chokolade kan i Danmark være helt op til 300 kroner.
Annonce
Ikke imponeret
Chocolatier og ejer af Nordic Chocolatiers Jakob Ørstrup er dog ikke imponeret over chokoladen. Han mener ikke, at chokoladen har noget ekstraordinært over sig, men har gået sin sejrsgang på sociale medier, fordi influencere har delt den.
- Folk tror, de køber en lille smag af Dubais rigdom, men det er i virkeligheden en super tarvelig mælkechokolade med pistacie og kadayif-dej, siger han.
Annonce
Hvis Dubai-chokolade ikke smager bedre end andre chokolader, hvad er det så, der tiltrækker køberne? Ifølge Louise Yung Nielsen, der er lektor i Kultur og Medier på Roskilde Universitet, er der nogle tendenser på de sociale medier, som denne trend samler.
ASMR
En af de tendenser er ASMR, der er en forkortelse for Autonomous Sensory Meridian Response. ASMR beskriver, hvordan der kan opnås en tilfredsstillelse via lyde på blandt andet sociale medier.
- Det visuelle i videoerne med Dubai-chokolade kombineret med lyden gør, man næsten kan føle, hvordan chokoladen smager i munden, siger hun.
Trenden taler ind i samtiden, hvor der ikke behøves en handling i videoerne for at holde på seeren. I stedet kan de sanselige indtryk give seeren en glæde. Samtidig kommer der et deltagelseselement, ved at man selv kan prøve chokoladen.
En social praksis
- Man kan selv få adgang til chokoladen og mime det, influencerne gør med at brække chokoladen på midten og vise tværsnittet. Det bliver en social praksis, som bliver genkendelig for mange, siger hun.
Hvis man selv skulle ønske at give sig i kast med Dubai-chokolade, så forklarer Jakob Ørstrup, at den er relativt nem at lave selv, og det primært handler om at holde koncentrationen.
- Man skal tage pistaciemassen og køre den op med kadayif-dejen, så har man fyldet. Herefter puttes fyldet på en fyldt plade mælkechokolade, man støber altså en chokoladeskal og kommer fyldet i, bagefter lukkes den, fortæller han.
- Det er ikke svært
Fokus skal specielt holdes, når man støber chokoladeskallen. Her skal temperaturen både stige og falde. Man skal starte med at smelte chokoladen på omkring 45 grader, herefter skal den nedkøles til 27-28 grader, inden man til sidst varmer den op til en arbejdstemperatur på omkring 30 grader.
- Det er ikke svært at temperere chokolade. Det handler om temperaturstyring og omrøring. Med fokus kan alle temperere chokolade, siger han.
Jakob Ørstrup vil ikke selv producere Dubai-chokolade, da han ikke mener, det er en bæredygtig mulighed. Et af kritikpunkterne ved Dubai-chokolade er netop bæredygtigheden. Et kilo pistacienødder kræver omkring 8000-9000 liter vand for at blive produceret, hvilket er et problem de steder, hvor der er mangel på vand.
- Jeg tror, de fleste chokolademagere ved, at det har en begrænset levetid, fordi det er et internetfænomen, siger han.
