Ekspert: Danmark er magtesløs i Hedegaard-sag

Danmark er uden juridisk handlekraft over for Tyrkiet, som angiveligt har løsladt mistænkt i Hedegaard-sag.

Regeringen kan sende et surt brev til Tyrkiet eller indkalde ambassadøren til en skideballe.

Men Danmark kan ikke tvinge Tyrkiet til at få fat på den hovedmistænkte for et drabsforsøg på islamkritikeren Lars Hedegaard, oplyser ph.d. ved Syddansk Universitet Henning Fuglsang Sørensen, efter at den formodede attentatmand angiveligt er løsladt i Tyrkiet.

– Hvis Tyrkiet har løsladt ham, og dermed blæst højt og flot på alt, hvad der ligner internationale forpligtelser, så har Danmark ikke andre muligheder end at sige, at det er vi sure over, siger han til Ritzau.

– Det er helt nagelfast, at Danmarks formelle reaktionsmuligheder over for Tyrkiet er lig nul, siger Henning Fuglsang Sørensen, som forsker i internationale udleveringsaftaler.

Tyrkiet har angiveligt løsladt den 26-årige mand, der er sigtet for drabsforsøget på Lars Hedegaard i februar sidste år. Det har hans familie fortalt politiet i Danmark.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) presser på for at få en officiel forklaring fra Tyrkiet, som ifølge en konvention fra 1957 er forpligtet til at udlevere den mistænkte, fordi straffen for drabsforsøg er mere end et år.

Konventionen har selv en række undtagelser, hvor et land kan nægte at udlevere en mistænkt, selvom strafferammen er mere end et år. For eksempel, hvis det vurderes til at være en politisk betinget forbrydelse.

– Der er jo et skær at Muhammed-tegninger ind over, og det er muligt, at tyrkerne har vurderet, at der er tale om en politisk betinget forbrydelse, siger Henning Fuglsang Sørensen med henvisning til Hedegaards forhenværende formandskab for Trykkefrihedsselskabet.

– Det vil i så fald være en usædvanlig bred opfattelse af en politisk forbrydelse, men hvis det er tilfældet, så kan Tyrkiet nægte at udlevere ham, forklarer han.

Danmark kan komme med synspunkter, men det er fuldstændig op til Tyrkiet at afgøre, om landet ser det som en politisk betinget forbrydelse.

Hvis Danmark vil statuere et eksempel, kan man gå via FN-systemet og klage over løsladelsen.

Men der kan gå op til fem år, før der er en afgørelse, og hvis Tyrkiet bliver dømt, så har det ingen juridisk konsekvens, og den mistænkte er jo løsladt, forklarer Henning Fuglsang Sørensen.

Danmark har dog mulighed for en politisk reaktion over for Tyrkiet, understreger han.

/ritzau/